Simone Anderson er ifølge Metro gået fra at veje 169 kilo til 83,9 kilo i løbet af blot 11 måneder.
Den dengang 24-årige frisør fra New Zealand delte sin hårde kamp mod vægten på en Facebookside.
"Den 29. august (2014 red.) tog jeg en beslutning om at ændre min livsstil og mine vaner én gang for alle i dét, jeg kalder ‘Simones rejse mod sundhed’. I løbet af otte uger har jeg tabt 18 kilo og den 28. oktober fik jeg en ‘Gastric Sleeve Stomach’-operation (en operation, der gør mavesækken mindre red.). Jeg har tabt mig 85,7 kilo på 11 måneder, skriver Simone Anderson på Facebook.
Hun delte desuden et fotografi, der viser hendes utrolige vægttab.Men efter Simone blev beskyldt for at have forfalsket sine før- og efterbilleder, besluttede hun sig for at dele endnu et fotografi.
Nemlig et, der viser vægttabets konsekvens - den løse hud.
"Gennem hele min rejse har jeg forsøgt at være så ærlig omkring hele oplevelsen og fortælle det til folk præcis, som det er sket, så det gør ondt at blive kaldt for falsk. Hvad angår at dele et foto af min løse hud, er det lige så hårdt. Så værsgo - jeg håber dette hjælper alle de, der ikke tror. Jeg har store mængder af løs hud tilbage på min mave," skriver Simone Anderson.
"Gennem hele processen har jeg været i træningscentret dagligt i håbet om at tone op i takt med, at jeg tabte mig. Det har virket på mine ben og mine arme, men desværre var min mave alt for strakt til, at den nogensinde kan komme sig. Nu er jeg ved at undersøge mulighederne for operation, så jeg kan få min overskydende hud fjernet og begynde at leve i den 24-årige krop, som jeg har arbejdet så hårdt for at få tilbage," afslutter hun.