Satellitbilleder viser bekymrende aktivitet på atomprøveanlæg

Mathias Madsen

145 uger siden

|

11/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Satellitbilleder viser bekymrende aktivitet på et atomprøveanlæg i Nordkorea.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lige for tiden er det meste af verdens fokus rettet mod Ukraine og Rusland, og det er der tilsyneladende en asiatisk diktator, der udnytter. 

Nordkoreas øverste leder, Kim Jong-un, har nemlig udnyttet krigen i Ukraine og den medfølgende manglende opmærksomhed på det asiatiske lande fra omverdenen og især USA til at prøveaffyre adskillige missiler.

Landet har således ifølge Ekstra Bladet skudt 2022 i gang med at affyre adskillige missiler herunder mindst to hypersoniske missiler og ét missil, som blev affyret mod Japans kyst

Nu har nye satellitbilleder taget af en kommerciel satellit i fredags ifølge Reuters afsløret, at landet tilsyneladende også pønser på at genoptage deres forsøg med atomvåben. 

Disse billeder, som endnu ikke er offentliggjort, viser nemlig, at nordkoreanerne for første gang siden 2018 er begyndt at bygge videre på atomprøveanlægget, Punggye-ri, i den nordøstlige del af Nordkorea. 

Det har fået den amerikanske efterretningstjeneste til at komme med en advarsel om, at Nordkorea formentlig allerede i år kan genoptage tests af forskellige masseødelæggelsesvåben. 

"Konstruktions- og reparationsarbejdet indikerer, at Nordkorea har truffet en beslutning om status for teststedet;" har specialister fra 'James Martin Center for Nonproliferation Studies (CNS)' således skrevet om billederne i en efterretningsanalyse.

"En mulighed er, at Nordkorea planlægger at gøre teststedet parat til at genoptage test af nukleare våben," står der desuden i analysen. 

Derudover har internationale observatører advaret om, at en atomreaktor i den nordkoreanske by Yongbyon igen er oppe at køre. 

Situationen skaber bekymring blandt udenlandske efterretningstjenester, og især i Sydkorea skaber det stor bekymring. 

Ifølge Reuters har Det Nationale Sikkerhedsråd i landet således meldt ud, at de både følger udvikling i Yongbyon og Punggye-ri meget tæt.