Russisk officer: Derfor er det ikke en krig

Mathias Nielsen

134 uger siden

|

29/04/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Rusland holder fast i, at der ikke er tale om en krig i Ukraine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Krigen i Ukraine har stået på i lidt over to måneder nu. For langt de fleste nationer omtales det enten som invasionen eller krigen i Ukraine.

Men det er ikke alle steder, man gør dette. I Rusland har man siden begyndelsen konsekvent omtalt det som en ‘særlig militæroperation’.

Den russiske regering har ligefrem gjort det forbudt at bruge ord som "krig", "invasion" eller "angreb" om begivenhederne i nabolandet. Men hvorfor er det, at man ikke vil kalde det krig? Det svarer en russisk oberst nu på.

Konstantin Sivkov har rang af oberst i Ruslands militær, fungerer som militæranalytiker i russiske medier, og så er han ansat som vicepræsident ved Ruslands Akademi for Missil og Artillerividenskab, som er oprettet af Vladimir Putin.

TV 2 har spurgt ham, hvorfor russerne fortsat mener, at der er tale om en særlig militæroperation og ikke en krig.

Ifølge Sivkov, handler det i bund og grund om, at det afgørende ikke er begivenhederne på jorden i Ukraine, men alt det udenom angrbene.

“Den principielle forskel mellem en krig og en særlig militæroperation er, at når en krig starter, afbrydes de juridiske, økonomiske og finansielle forbindelser med modstanderlandet. Det er helt normalt, og det er ikke sket i tilfældet med Ukraine, siger Konstantin Sivkov.

Sivkov henviser til, der trods sanktioner fortsat transporteres russisk gas til Europa gennem Ukraine, og at Rusland betaler Ukraine for at lede gassen videre til andre lande i Europa.

Sivkov nævner også, at Rusland faktisk modtager ukrainske flygtninge. 

“Det vil sige, at sådan en altomfattende krig – altså en krig i fuld målestok – med fuldstændig afbrydelse af forbindelser, det er der ikke tale om mellem Rusland og Ukraine.”