For lidt over to måneder siden indledte Rusland invasionen af nabolandet Ukraine.
Putin fortalte i en video offentliggjort natten til den 24. februar, at Rusland nu ville indlede en ‘specialoperation’ i Ukraine, som havde til formål at ‘afnazificere’ Ukraine.
Enhver, som ville blande sig i denne operation, ville prompte møde et modsvar fra Rusland. Planen er ikke gået fuldstændig som planlagt for Rusland, som for det første ikke har erobret hovedstaden Kyiv.
Desuden har man mistet en hel del soldater i kampene. NATO har ikke været direkte involveret med styrker på jorden, men de fleste NATO-lande - herunder Danmark - har til gengæld sendt både humanitær og militær hjælp til ukrainerne.
Derfor mener Putin også, at NATO sådan set er involveret i konflikten, da man på denne måde har valgt Ukraines side. Og skulle konflikten fortsætte i flere år, så er NATO fortsat klar til at støtte med våben.
Det gælder især udvikling af våben, så de bliver mere moderne. Det siger NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg ifølge Berlingske.
“Vi er nødt til at forberede os på langt sigt. Der er absolut en mulighed for, at denne krig vil trække ud og vare i måneds- og årevis,” siger han til et ungdomsforum i Bruxelles.
Den vestlige alliance står direkte klar til at hjælpe Ukraine med at få våben, der lever op til NATOs standarder.
Dermed kan det være en måde, hvorpå Ukraine på sigt kan blive en del af NATO.
