Russisk oberst: Vi har et stort problem

Mathias Nielsen

135 uger siden

|

18/05/2022
Udland
Foto: Rossyia 1
Foto: Rossyia 1
Tidligere oberst kommer nu med flere dystre meldinger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er langt i mellem kritiske indlæg på russisk stats-tv. Det er man helst foruden og skulle nogen alligevel våge pelsen og sige noget kritisk, så får det ofte konsekvenser. 

Men mandag 16. maj først på eftermiddagen skete det, da en pensioneret oberst, der nu er militæranalytiker for flere russiske medier, kom med en ret opsigtsvækkende melding omkring situationen i Ukraine.

- Det største problem med vores militære og politiske situation er, at vi geopolitisk er totalt isolerede, og hele verden er imod os, selvom vi ikke vil indrømme det, sagde Mikhail Khodarenok, der er tidligere medlem af den russiske generalstab ifølge TV 2.

Obersten nøjedes ikke med at sige, at Rusland står i en ekstraordinær situation. Han kom også med en dyster prognose for Ruslands militær i den kommende tid.

- Den generelle strategiske situation er, at ukrainerne kan bevæbne en million mænd. De siger selv, at det ikke er et problem for dem at mobilisere en million soldater, sagde Mikhail Khodarenok og tilføjede, at den ukrainske hær modtager moderne våben fra Vesten, så russerne derimod kommer til at stå over for en velbevæbnet kæmpehær.

Khodarenok mener derfor, at man bør betragte denne million soldater som en helt reel trussel inden for den nærmeste fremtid. Det skal være en del af strategien, at situationen kan blive forværret markant, lyder det.

Mikhail Khodarenok opfordrede desuden til ikke at lytte til de informationer, man får i tv.

Khodarenok giver nemlig ikke meget for den ‘beroligende informationsmedicin’, der kommer ifølge ham kommer fra russisk stats-tv.