Rusland overvejer at trække sig

Mathias Madsen

135 uger siden

|

18/05/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det russiske udenrigsministerium har meldt ud, at Rusland overvejer at trække sig fra flere internationale organisationer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rusland har ikke just fået meget opbakning fra omverdenen i forbindelse med deres invasion af Ukraine. 

Det er faktisk stort set kun diktaturstater som Hviderusland, Nordkorea, Syrien og Eritrea, der bakker op om invasionen.

Ukraine har derimod fået stor opbakning fra stort set alle vestlige lande, og mange internationale organisationer har desuden straffet eller har planer om at straffe Rusland som konsekvens af invasionen, der startede d. 24. februar. 

Det gælder blandt andre Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der netop nu er i dialog med Ukraine om at lukke sine kontorer i Rusland. 

Det gælder desuden Verdenshandelsorganisationen (WTO), som har givet Rusland dårligere handelsstatus på grund af invasionen. 

Disse konsekvenser har gjort, at Rusland nu overvejer at trække sig fra både WHO og WTO. 

Det skriver TV2

Landets udenrigsministerium har således sendt et forslag afsted, der går ud på at trække sig fra en række internationale organisationer; herunder WHO og WTO. 

Forslaget skyldes, at Ruslands regering mener, at de internationale organisationer har svigtet deres forpligtelser mod Rusland, fordi de har taget del i modreaktionerne på landets invasion af Ukraine. 

WHO har - inklusiv Rusland - 193 medlemslande, og WTO har 164. Det vil altså sige, at Rusland - hvis landet trækker sig - bliver ét af meget få lande, som ikke er medlem af de to internationale organisationer. 

Danmark er medlem af begge organisationer.