Stjal panserraket: I bilen gik det helt galt

Mathias Nielsen

135 uger siden

|

18/05/2022
Udland
Foto: UAWeapons
Foto: UAWeapons
Det endte helt galt for de to mænd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Billeder på sociale medier viser lige nu vraget af en bil med dens bagende sprængt af uden for en blok af huse. Ifølge lokale medier skete hændelsen i byen Mytishchi, kun 16 kilometer nordøst for Moskva, hovedstaden i Rusland.

Avisen Vechernyaya Moskva (VM) rapporterer ifølge Metro, at en håndholdt panserværnsraket 'eksploderede i bagagerummet' og sårede to personer. 

Eksplosionen skete som et resultat af "detonationen af ​​ammunition". Der blev også fundet løse dele, som kunne ligne noget fra en panserværnsraket.

De to personer, som begge var såret, var blevet indlagt på hospitalet med mineeksplosive sår. Beboere i nærheden af eksplosionen var også blevet evakueret.

En af mændene er blevet identificeret som den 52-årige pensionerede major Viktor Kovtykov, som siges at yde humanitær hjælp til Donbass-området i det østlige Ukraine, som lige nu er under intens beskydning fra Rusland.

Kovtykov havde tidligere købt en panserværnsraket fra den belejrede region og bragt den tilbage til Rusland med henblik på at sælge den. Det er formentlig denne, som nu er eksploderet i bilen.

Våbnet blev identificeret af eksperter i Ukraine som en svensk Pansarskott 86 (AT-4).

AT-4 raketFoto: UAWeapons