Kritikken hagler ned over minister: Nu fortryder han

Laurids Gjelstrup

2 dage siden

|

11/04/2025
Nyheder
Foto: News Oresund/Wikimedia Commons
Foto: News Oresund/Wikimedia Commons
Kritikken hagler ned over minister.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For en minister, der har givet sig selv tilnavnet 'Havets Minister' skulle man tro, at symbolsk omtanke var en fast del af borddækningen. Det viser sig nu at han måske kom ud på lidt for dybt vand.

Ikke desto mindre vakte det opsigt, da miljøminister Magnus Heunicke satte tænderne i et stykke røget ål i DR-programmet 'Middag med magten' vel at mærke en art, der er kritisk truet og tæt på at blive erklæret uddød.

Det skriver Ekstra Bladet

Scenen, hvor ministeren i bedste sendetid nyder den sjældne spise og anerkender, at kun professionelle med særlig tilladelse må fange ål, har affødt kraftig kritik.

Tjeneren præsenterede retten med begejstring, og Heunicke svarede med et tilfreds tilbage, inden han lænede sig tilbage og fordøjede den udrydningstruede mundfuld.

Dette er ministerens modsvar

Kritikken har ikke ladet vente på sig.

Flere naturorganisationer og profiler har reageret skarpt på seancen, hvor ålen ifølge dem blev reduceret til underholdning.

Christian Fromberg fra Greenpeace Danmark kalder det et eksempel på åbenlys dobbeltmoral. Samtidig langer Anders Lund Madsen ud efter Heunicke og beskriver episoden som “en nærmest logisk konsekvens af en regering, der generelt pisser ålen op og ned ad ryggen”.

Efterfølgende har Heunicke selv erkendt, at han ikke ville gøre det samme i dag. I en skriftlig kommentar til Ekstra Bladetudtaler han:

“Hvis jeg stod i den situation igen, så ville jeg takke nej, for jeg køber heller ikke ål derhjemme.”

Trods angeren har situationen genoplivet debatten om fiskeri, ansvar og den symbolske værdi i en ministergerning. For i tider med truede arter og miljøhensyn i fokus, er selv en enkelt bid nok til at vække opsigt og kritik.

Ads by MGDK