Rapport: Aldersgrænsen for rygning skal være 21 år

Mathias Madsen

135 uger siden

|

22/05/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er med tiden blevet sværere og sværere at være ryger, og især unge opfordres til at holde sig fra de kræftfremkaldende cigaretter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De sidste par år er det blevet forbudt at ryge mange offentlige steder. 

Flere offentlige ansatte må slet ikke ryge i arbejdstiden, og det er for eksempel heller ikke længere tilladt at tænde en cigaret, mens man sidder på en restaurant.

Samtidig er priserne på tobak eksploderet på grund af forhøjede afgifter, og stod det til regeringen i Danmark skal rygning nærmest være helt forbudt. 

Tidligere på året præsenterede regeringen således en plan for at forbyde tobakssalg til alle dansker, som er født efter 2010. 

Planen, som dog ikke bliver ført ud i livet, var inspireret af New Zealand, der som ét af de eneste lande i verden har indført en lignende lov. 

Samtidig med regeringens snak om at forbyde tobakssalg til unge foregik en lignende debat i Storbritannien. 

Her var ideen, at rygning skulle forbydes for alle under 25 år, og også her var intentionen at skabe en 'røgfri generation' og på den måde på sigt udfase tobaksprodukter fuldstændig.

Heller ikke hos vores naboland mod vest blev den ide taget særlig godt imod, men det har ikke standset de britiske politikere i at finde på nye ideer, som gør det svært for unge at få fingrene i cigaretter og andet tobak. 

Nu har en rapport nemlig afsløret, at en kommission i næste uge vil anbefale, at aldersgrænsen for køb af tobak i Storbritannien bliver hævet fra 18 til 21 år. Det skriver The Telegraph. 

En regeringskilde har dog udtalt til avisen, at det ikke er en anbefaling, som landets premierminister, Boris Johnson, er tilhænger af. 

Ifølge kilden mener regeringen, at 18 år er en passende aldersgrænse. 

Udover anbefalingen til at hæve aldersgrænsen for køb af tobak, vil kommissionen også anbefale regeringen at indføre højere afgifter og skatter på tobaksprodukter.