Mor ryger hash, mens hun passer sine børn: Det ikke er anderledes end at drikke vin

Mathias Busekist

135 uger siden

|

22/05/2022
Udland
Foto: Instagram/@caitlinfladager
Foto: Instagram/@caitlinfladager
En mor har talt ud om at bruge cannabis til at slappe af efter en hård dag som forælder eller mens børnene leger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Caitlin Fladager, der er mor til to børn, har forsvaret sin brug af cannabis, som er lovlig til medicinsk og rekreativ brug, hvor hun bor i Canada.

Hun hævder, at det ikke er anderledes end at andre mødre drikker vin eller endda tager angstmedicin.

"Hvis du ser en mor drikke vin, mens hun passer sine børn, og du ikke bliver generet, eller hvis hun tager sin angstmedicin, så bør du heller ikke blive generet af det her," skriver hun.

"Det har gjort underværker for mig - både som mor og med hensyn til mit mentale helbred. Jeg håbe, at vi ved at tale ud om det kan tage et stort skridt mod at normalisere det."

Caitlin har før talt ud om at bruge cannabis i hverdagen.

"Når en anden mor dømmer mig for at bruge hash, mens hun hælder sit tredje glas vin op... wow, du er skør," siger hun i en anden video.

Moren fra Vancouver har været tvunget til at forsvare sine vaner og siger, at dobbeltmoralen er nødt til at stoppe.

"Jeg ser konstant skjorter, plakater, skilte, krus osv., hvor der står 'mor har brug for et glas vin'. Eller 'mor juice". Men så snart en mor siger, at hun bruger cannabis, bliver hun dømt øjeblikkeligt."

"Jeg vil for evigt dele fordelene ved denne plante og de fantastiske måder, den kan bruges på, når det gøres korrekt og med gode intentioner," skriver hun i et andet opslag på Instagram.

Foto: Instagram/@caitlinfladager

Caitlin mener, at cannabis har hjulpet hende til at blive en mere rolig og afslappet forælder, og hun ønsker, at andre skal føle sig trygge ved at tale om deres eget forbrug af stoffet.

"Jeg har aldrig været den mest tålmodige med mine to børn. Weed gør mig til en bedre mor, fordi jeg får en god nats søvn, når jeg har røget. Jeg vågner veludhvilet og med et mere klart sind," skriver hun.

Caitlin er ikke den eneste, der bruger cannabis til at hjælpe sig selv som forælder, da andre forældre har givet udtryk for deres støtte i kommentarfeltet.

"Jeg er en bedre mor og partner, fordi jeg har cannabis i min værktøjskasse. Cannabis er ikke den eneste løsning, men det er en stor del af den måde, hvorpå jeg passer på mig selv, så jeg kan passe på andre. Jeg er glad for at se det repræsenteret på denne måde," skriver en Instagram-bruger.

"Tak, fordi du taler på vegne af os cannamoms! Cannabis har gjort det muligt for mig at lege med mit lille barn, når jeg ellers ville blive holdt tilbage som følge af smerter, depression og PTSD.Jeg ville ønske, jeg havde modet til at skrive offentligt om det uden at blive mødt med modreaktioner," tilføjer en anden.