Prins Harry: Hvorfor overhovedet få børn?

Julie Møller

211 uger siden

|

02/12/2020
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvorfor overhovedet få børn? Det spørgsmål stiller Prins Harry nu, selvom han selv er far til en lille søn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var i en samtale om klimaforandringerne, at 36-årige Prins Harry opridsede et spørgsmål, som kan virke underligt, når han nu selv er far til sønnen Archie Harrison Mountbatten-Windsor. I talen opfordrede Prins Harry blandt andet folk til at være mere 'som regndråber' i kampen mod klimaforandringerne, skriver Daily Mail. 

 “Hver eneste regndråbe, der falder ned fra himlen, gøder jorden. Hvad hvis hver eneste af os var en regndråbe, og vi alle bekymrede os,” sagde han og tilføjede:

'Når alt kommer til alt, så er naturen vores livskilde ... Men du kan ikke løfte, uddanne og inspirere andre, medmindre der er en form for handling, der understøtter dine holdninger,” slog han fast.

At blive far ændrer det hele

Det er især rollen som far, der har fået Prins Harry til at bekymre sig om klimaet.

“I det øjeblik du bliver far, ændrer alt sig, for så begynder du at indse, ja, hvad er meningen med at bringe en ny person ind i denne verden, hvis den er ved at gå under,når de bliver voksne?" spørger han og fortsætter: 

"Vi kan ikke stjæle deres fremtid, det er ikke det job, vi er her for. Jeg har altid troet på, at vi forhåbentlig kan forlade verden som et bedre sted, end da vi kom hertil., Så jeg tror virkelig, at vi skal tage et øjeblik og tænke os om. Hvordan kan vi få det, vi har brug for, og få vores ønske opfyldt uden ødelægge det for vores børn og kommende generationer?,” siger prinsen og stiller spørgsmål, som nok optager rigtig mange i disse tider. Sammen med hertuginden af Sussex, 39-årig Meghan Markle, har prins Harry sønnen Archie på et år. 

WaterBear Network er en ny streamingstjeneste, som vil indeholde dokumentarer og film, som netop fokuserer på klima og miljø. Det var i den forbindelse, at Prins Harry fortalte om sine holdninger til de forandringer, der foregår lige nu. I samtalen gav han også udtryk for, hvilken betydning naturen har haft i 2020 for ham. Han har fundet trøst i naturen, som han mener er den 'mest helbredende del af livet'.