Premiereminister bruger nyt våben: Kan 'fryse' vaccinemodstanderes private konti

Mathias Madsen

148 uger siden

|

16/02/2022
Udland
Canadas premiereminister, Justin Trudeau / Foto: Shutterstock
Canadas premiereminister, Justin Trudeau / Foto: Shutterstock
Canadas premiereminister har taget et nyt og drastisk våben, som kun kan bruges i krisetider, i brug mod landets vaccineskeptikere efter store protester i landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Canada har det sidste stykke tid oplevet store protester mod deres regerings coronarestriktioner, som har resulteret i, at landets premiereminister nu har taget et nyt 'våben' i brug, og han har således meldt ud, at vaccinemodstandere for eksempel kan risikere at få 'frosset' deres private konti. 

De store protester mod coronarestriktionerne i det nordamerikanske land er nu gået ind i den tredje uge, og premiereministeren, Justin Trudeau, har derfor meldt ud, at landets 'Emergencies Act' nu er trådt i kraft.

En lovgivning fra 1988, som ellers kun kan bruges i yderste nødstilfælde, og når situationen "ikke kan blive effektivt løst med nogen anden canadisk lov."

Det vil blandt andet sige, at banker nu kan fryse ulovlige demonstranters konti eller ophæve deres bilforsikring uden, at sagen skal for en domstol først. Det skriver Unilad.

De sidste 18 dage har Canada været plaget af protester i form af op mod 500 biler, som har været permanent parkeret i byens hovedstad, Ottawa. Det skriver Evening Standard

Protesterne startede, fordi landets lastbilchauffører var utilfredse med, at det blev obligatorisk for dem at være vaccineret, hvis de skulle passere grænsen til eller fra USA, og det har nu udviklet sig til at være et symbol på landets borgeres generelle utilfredshed med samtlige coronarestriktioner. 

De mange parkerede biler har blandt andet blokeret flere store veje, og i søndags, d. 13. februar, var det således sjette dag, at en vigtig handelsrute mellem Canada og USA ved Ambassador Bridge i Wingsor var blokeret. 

Grænseovergangen ved Alberta og Manitoba har ligeledes været lukket på grund af protesterne, som premiereministeren nu håber at gøre en ende på, med den nye regel. 

Mandag d. 14. februar forklarede Trudeau, at den nye regel vil blive brugt for at "holde canadiere sikre" og "beskytte folks arbejde."

Landets 'Emergencies Act' fra 1988 kan da også kun bruges i "presserende og kritiske situationer," som "truer canadiers liv, sundhed og sikkerhed alvorligt," hvilket Trudeau således har vurderet, at de mange ulovlige demonstrationer altså gør.

Loven kan ikke bruges mod demonstranter, som demonstrerer på lovlig vis, men folk som for eksempel demonstrerer på ulovlig vis ved at blokere veje risikerer nu at få indefrosset deres konti, og de har større risiko for at blive fængslet eller for at få en bøde, da premiereministeren samtidig har lovet at give landets politi "flere værktøjer" til at håndtere demonstrationerne. 

Trudeau har dog understreget, at loven kun vil blive brugt, når det er nødvendigt, at den samtidig er "tidsbegrænset."