Par filmede sig selv have samleje i kørende Tesla: Så reagerede Elon Musk

Mathias Madsen

152 uger siden

|

19/01/2022
Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Et amerikansk par må siges at have krydset en vild lokation af på deres 'sex-træskoliste'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den amerikanske pornoskuespiller, Taylor Jackson, og hendes kæreste har nemlig formået at have sex i en Tesla, mens de kørte på en trafikeret vej, og det var faktisk den 'omgang', som startede Taylors karriere. 

De fleste har nok overvejet, og måske endda prøvet, at have sex i en parkeret bil, men det er nok de færreste der som Taylor har udnyttet Tesla-modellens autopilot og gået til den på skødet af sin kæreste, mens han kørte bilen.

Ikke nok med at parret havde sex i en kørende bil, så filmede de også hele seancen og lagde den ud på det populære 'voksenmedie' Pornhub tilbage i 2019, hvor videoen hurtigt strøg til tops på hjemmesidens søgehistorik. Det skriver Ladbible

Til Insider har Taylor tidligere udtalt: "Det var en nogenlunde lige vej, men der var en masse trafik. Der var en masse biler, som overhalede os."

I et interview med The Register har hun desuden forklaret, at elskoven i videoen faktisk ikke var parrets første gang i en kørende bil. 

"Tidligere i år var jeg på roadtrip med min kæreste, og han spurgte, om jeg ikke ville have sex med ham, mens vi kørte. Vi syntes begge at det var frækt og jokede med at gøre det igen og lægge det på Pornhub. [...] Et par uger efter lavede jeg en Pornhub-profil, og den her video var en af de første, jeg lavede," udtalte hun således. 

Hun uddybede desuden: "Jeg har prøvet autopilot før, så jeg følte mig sikker. Vi havde dog ét skræmmende øjeblik, hvor jeg ramte rattet og slog autopiloten fra. Jeg vil ikke anbefale det, da det er farligt."

Trods sin anbefaling har det siden vist sig, at det ikke skulle blive sidste gang, at pornoskuespilleren havde sex i en Tesla. Siden da har hun nemlig ændret sit kunstnernavn til 'Tesla Taylor' på Pornhub, og hun laver nu primært videoer i Teslaer. 

På hendes profil står der således: "Tesla Taylor, tidligere kendt som Taylor Jackson [...]. Kendt for sin risikable seksuelle adfærd, mens hun kører Teslaer."

Videoerne er tilsyneladende populære, og selv stifteren af Tesla, Elon Musk, har da også indirekte kommenteret på Taylors første video lavet i en Tesla. På Twitter skrev han således: "Det viser sig, at der er flere måder at bruge autopilot på, end vi forestillede os," hvortil Pornhubs officielle profil svarede: "Min fejl."

Dansk skuespiller deler før- og efterbillede: Han er ikke til at genkende