Frygten for at blive mistænkt eller anklaget for at have krænket et barn seksuelt begrænser sig ikke længere til mandlige pædagoger og frivillige idrætsledere.
Pædofili er nemlig den værste anklage af alle.
Det kommer derfor ikke som den helt store overraskelse, at man ikke havde en stor del til over for forklaringen, som den 33-årige Rebecca Ruler kom med i retten.
Hun hævder nemlig i retten, at det var Covid, der gjorde hende pædofil, skriver det britiske medie The Daily Mail, der var til stede i retssalen.
Politiet har blandt andet kunnet konstatere, at hun mellem april 2021 og april 2022, mens hun var ansvarlig for en afdeling på hospitalet, havde brugt arbejdstiden til at tilgå samtidig chatrum og dele ulovlige billeder.
De har videre været i stand til at spore hendes aktiviteter til hospitalets IP-adresse, og en ransagning viste, at hun havde downloadet flere hundrede børnepornografiske billeder på sin computer. Det chokerende fund ledte til hendes afskedigelse og senere domfældelse for fire anklager om pædofili.
Hun forsøgte efterfølgende at skyde skylden på en mand, hun havde mødt online, men efterforskningen afslørede, at det faktisk var Ruler selv, der havde taget initiativ til de ulovlige samtaler.
Ydermere var det Ruler selv, som havde downloadet intet mindre end 380 seksuelle billeder af børn i ovennævnte tidsrum. Og ikke nok med det, så er det blevet bevist, at hun har delt fem obskøne artikler i et onlineforum med fem andre pædofile.
Hendes forsvarsadvokat forklarede, at hun søgte mandlig opmærksomhed, fordi hun følte sig seksuelt afvist i virkeligheden. Pandemien forværrede hendes tilstand, da hun dagligt så patienter dø uden at kunne være sammen med deres familier.
"Jeg har en lille dreng, der skal begynde i skole efter sommerferien," sagde hun i retten, og forklarede, at stress og depression var en væsentlig del af hendes handlinger.
Forsvaret hævdede, at hun blev fanget i en spiral af ensomhed og desperation, som gjorde hende sårbar for online-forhold med skadelige konsekvenser.