Pædofil misbrugte seksårig pige gentagne gange: Slipper med få dages fængsel

Nicolai Busekist

198 uger siden

|

02/03/2021
Udland
Foto: Politi
Foto: Politi
En pædofil har erkendt sig skyldig i at have misbrugt en seksårig pige gentagne gange. Det kunne have givet ham op til 30 års fængsel, men han slap med få dage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 80-årig pædofil, der gentagne gange misbrugte en seksårig pige på sit badeværelse sent om aftenen, er blevet idømt blot 20 dages fængsel.

William Ira Wiltse blev sidste fredag dømt i Wichita Falls, Texas, efter at have erklæret sig skyldig i fire børnesexforbrydelser, som han begik mod en seksårig pige tilbage i 2013. Det skriver Daily Mail

Som en del af hans dom, fik han 10 års prøvetid, mens han skal blot 20 dage i fængsel. Hvis han fuldfører sin prøvetid, vil han endda undgå at få dommen på sin straffeattest. Anklagerne mod ham kunne have resulteret i en fængselsstraf på 30 år. 

Anklagerne fortalte dommeren, at ofrets forældre accepteret den nedsatte straf, fordi de ikke ønskede, at deres datter skulle vidne. Det skriver Times Record News. 

De ønskede dog, at han skulle registrere sig som sexforbryder, som en del af sin straf. I politirapporten er han desuden angivet som en af pigens slægtningen, men den nøjagtige sammenhæng bliver ikke specificeret i rapporten.

Foto: Politi

Sagen tog sin begyndelse, da pigen talte åbent omkring hændelserne i 2017, hvor hun var 11 år gammel. Det var derfor først fem år efter misbruget, at hun åbnede op omkring det. 

Ifølge politiet misbrugte William Ira Wiltse pigen mindst to gange i sit hjem, da hun gik i 1. klasse i marts 2013. Derudover har pigen selv oplyst til politiet, at misbruget fandt sted på badeværelset, efter at han vækkede hende sent om aftenen. 

Ifølge politiet fjernede han hendes tøj og rørte ved hende på upassende vis. 

Gerningsmanden nægtede at udtale sig til politiet, men erklærede sig skyldig i to forhold. Det har medført, at han nu har forbud mod at have kontakt til ethvert barn under 18 år, medmindre han har en forudgående accept. Desuden skal han også gennemføre et behandlingsprogram.

Han blev også idømt at betale en bøde på 12.300 kr., til at udføre 240 timers samfundstjeneste, og har fået forbud mod at eje et skydevåben eller ammunition.