Ny bog giver svar: Derfor blev Harry og William uvenner

Nicolai Busekist

183 uger siden

|

19/06/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den nye bog giver svar på, hvorfor og hvordan uvenskabet mellem brødrene prins Harry og prins William har udviklet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Prins Harry og prins William mistede deres mor, prinsesse Diana, i en ung alder. Derfor skulle man tro, at de har et tæt og stærkt bånd. 

Sådan forholder det sig dog ikke. Forholdet mellem de to prinser er kuldsejlet. Det startede med, at deres fælles husholdning og hof blev brudt op i to, hvorefter Harry og Meghan Markle besluttede at trække sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus. 

En ny bog, der er skrevet af Robert Lacey og har fået navnet 'Battle of the Brothers', kaster ny lys over uvenskabet og striden mellem de to britiske prinser. Det fremgår af et uddrag, der i dag bringes i The Times

Forfatteren har været i kontakt med flere kilder ved hoffet og tegner et billede af, at Meghan skabte splid. I bogen fremgår det, at det dog ikke blot er mellem de to brødre, men i hele den royale husholdning, at hun har skabt splid. 

Ifølge den nye bog blev spliden for alvor startet, da Jason Knauf, der på dette tidspunkt var pressechef for både Harry og Meghan samt William og Kate, sendte en mail til prins Williams privatsekretær Simon Case. 

I denne mail gav han nemlig udtryk for, at han var bekymret over, at der gennem den seneste tid var en del ansatte, der havde forladt arbejdspladsen, fordi de ikke brød sig om at arbejde for Harry og Meghan. 

Robert Lacey er af royale kilder blevet fortalt, at arbejdsmiljøet var 'giftigt', og at en medarbejder tilmed fik konstateret PTSD efter at have arbejdet for Sussex-parret. 

Det nævnes ikke hvordan, men tilsyneladende lykkedes det prins William at få nys om mailen, hvorfor han besluttede at ringe til sin bror, som han konfronterede med rygterne om, at de ikke behandlede deres ansatte ordentligt. 

Angiveligt var det ikke et telefonopkald, som prins Harry ønskede at være en del af, da det af bogen fremgår, at han smækkede røret på, hvilket skulle have været starten på deres uvenskab. 

I bogen skriver Robert Lacey skriver desuden, at prins William skulle have fortalt en ven, at han var overbevist om, at Meghan havde en 'agenda', og at han følte sig 'såret og forrådt' over uvenskabet. Desuden skulle han angiveligt have fortalt, at hans hustru Kate 'var træt af Meghan fra start af'. 

Efter sigende sagde han også, at han følte, at Meghan 'stjal hans elskede bror fra ham'. Ikke nok med det, så var han også overbevist om, at Meghan ikke forstod, hvordan kongehuset fungerede. 

"Meghan portrætterede sig selv som ofret, men hun var tyrannen. Folk følte, hun tromlede dem. De syntes, hun var en total narcissist og sociopat," siger en kilde til Robert Lacey.

I bogen står der, at det var brødrenes skænderi over telefonen, der endte med at sætte gang i deres skænderi samt fik dem til at dele de to husholdninger, Cambridge og Sussex, op.