Nu falmer opbakningen: 18 russiske politikere vil have Putin til at gå af

Mathias Nielsen

118 uger siden

|

13/09/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Modstanden mod Vladimir Putin begynder så småt at stige blandt russiske politikere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er hårde tider for Rusland lige nu. Krigen i Ukraine går langt fra som forventet, og det kan så småt mærkes og ses blandt russere og andre allierede.

Flere og flere begynder således at så tvivl om den strategi, som Vladimir Putin har lagt for dagen i forbindelse med den russiske offensiv i Ukraine.

Seneste har den tjetjenske leder og loyale støtte til Putin, Ramzan Kadyrov, udtalt, at Rusland har fejlet i Ukraine og snart er nødt til at indse den reelle virkelighed på slagmarken.

Sker det ikke, så vil Kadyrov selv fortælle sandheden til toppen af det russiske forsvarsministerie. Men kritikken stopper ikke her.

For internt i Rusland begynder flere også offentligt at rette kritik af Putin og ikke mindst den måde, som han leder landet på.

I forbindelse med en nylig underskriftsindsamling, så har deputerede fra 18 kommunale distrikter i Moskva, Skt. Petersborg og Kolpino opfordret til den russiske præsident Vladimir Putins afgang.

"Vi, Ruslands kommunale deputerede, mener, at dets præsident Vladimir Putins handlinger er skadelige for Ruslands og dets borgeres fremtid. Vi kræver Vladimir Putins tilbagetræden fra posten som præsidenten for Den Russiske Føderation,” står der blandt andet i underskriftsindsamlingen indsendt af Ksenia Thorstrom, en lokal stedfortræder for Semenovsky-distriktet i Sankt Petersborg ifølge CNN.

Et andet rådet i et Moskva-distrikt (Lomonosovsky) krævede også Putins tilbagetræden og sagde:

"Dine synspunkter og din regeringsmodel er håbløst forældede og hindrer udviklingen af ​​Rusland og dets menneskelige potentiale."