Nu er det afgjort: Denne dag skal kong Charles III krones

Mathias Madsen

114 uger siden

|

11/10/2022
Udland
Foto: Twitter/The Royal Family
Foto: Twitter/The Royal Family
Der er nu sat dato på kong Charles III's kroning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

D. 8. september i år var en sørgedag ud over det sædvanlige i Storbritannien og mange andre dele af verden. 

Dronning Elizabeth II døde nemlig efter 70 år på den britiske trone, og det udløste national sorg i adskillige lande rundt om i verden, da dronningen i syv årtier har været det officielle statsoverhoved i 15 lande; herunder Canada, Australien og New Zealand. 

Hendes død kom efter længere tids sygdom og sammenholdt med hendes høje alder, var det derfor ikke uventet, men briterne skal uden tvivl vænne sig til at have en konge i stedet for en dronning. 

For første gang siden Elizabeth II's kroning i 1953 er Storbritanniens statsoverhoved nemlig nu en konge, da Elizabeth II's søn, Charles III, overtager tronen, og nu er datoen for hans kroning blevet offentliggjort. 

Det oplyser det britiske kongehus. 

"Kroningen af hans majestæt kongen vil finde sted lørdag d. 6. maj 2023 i Westminster Abbey," har kongehuset således skrevet i et opslag på Twitter, som fortsætter: 

"Ceremonien vil være en kroning af hans majestæt kong Charless III sammen med dronningegemalen."