Her er det første billede af Elizabeth II's gravsten: Ligger begravet helt særligt sted

Mathias Madsen

117 uger siden

|

25/09/2022
Udland
Dronning af Storbritannien, Elizabeth II / Foto: Shutterstock
Dronning af Storbritannien, Elizabeth II / Foto: Shutterstock
Elizabeth II's gravsten må siges at være lidt ud over det sædvanlige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det første billede af den afdøde dronning Elizabeth II's gravsten er blevet offentliggjort, og man må sige, at den ikke ligner enhver anden gravsten.

Se blot billedet herunder:

Foto: Twitter

Gravstenen er af belgisk, sort marmor, og den er udsmykket med en Hosebåndsorden-stjerne af metal og messingbelagte bogstaver. 

Herpå kan man læse, at Elizabeth II ikke er den eneste, som ligger under stenen. 

Gravstedet, der findes i 'King George VI Memorial Chapel' i 'St Georges Chapel' i 'Windsor Castle', er nemlig ifølge Ladbible udover at være gravsted for Elizabeth II også gravsted for hendes mor, far og mand. 

Gravstenen er derfor prydet med teksten: George VI (1895-1952), Elizabeth (1900-2002), Elizabeth II (1926-2022) og Philip (1921-2021). 

Metalstjernen midt på stenen, som adskiller Elizabeth II og hendes mands navne fra hendes forældres navne er symbol på, at de alle fire var medlem af Hosebåndsordenen (Order of the Garter). 

Gravstedet vil være åbent for besøgende fra d. 29. september. 

Dronning Elizabeth II døde d. 8. september efter at have regeret Storbritannien i 70 år, og hun blev derfor den længstsiddende monark i Storbritanniens historie. 

Hun er desuden den næstlængstsiddende monark i verdenshistorien og var den længstsiddende, nulevende monark i verden, da hun levede. 

Efter hendes død er Danmarks dronning, Margrethe II, den længstsiddende, nulevende monark i verden. Hun har regeret Danmark i 50 år.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix