Briter i chok: Så meget koster det at se Elizabeth II's gravsten

Mathias Madsen

116 uger siden

|

29/09/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Flere briter har på de sociale medier delt deres frustrationer over prisen på en billet til 'Windsor Castle', hvor man kan se Elizabeth II's gravsted.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er i dag tre uger siden, at den britiske dronning, Elizabeth II, døde og dermed overlod tronen til sin søn, Charles III. 

I sidste uge blev dronningen begravet i 'King George VI Memorial Chapel' i 'St George's Chapel' i 'Windsor Castle', hvor hun blev lagt til hvile samme sted som hendes forældre og mand.

De fire ligger altså alle sammen under den nye gravsten, hvorpå der står: "George VI (1895-1952), Elizabeth (1900-2002), Elizabeth II (1926-2022), Philip (1921-2021)," og det ér muligt for helt almindelige briter og andre interesserede at se gravstenen. 

"St George's Chapel vil være åben for besøgende medmindre, du besøger på en søndag, når kapellet kun er åbent for dem, som er en del af højtideligheden," kan man således læse på 'Royal Collection Trusts' hjemmeside.

Man skal blot betale entré til 'Windsor castle', hvis man vil se gravstedet, men billetprisen er så høj, at flere briter har brokket sig på de sociale medier. 

Entré koster nemlig £28,50 (240 kroner) for voksne om lørdagen og £26,50 (223 kroner) for voksne de resterende dage af ugen.

Med i prisen følger fri adgang til 'Windsor Castle' i ét år, men det er ifølge mange britere alligevel alt for dyrt. 

Det kan man ifølge Ladbible læse på blandt andet Twitter, hvor en britisk bruger for eksempel har skrevet: "Den royale familie er gribbe. Fra næste uge kan man betale £28,50 for at se dronningens sidste hvilested. [...]."

En anden har ligeledes skrevet: "Hold da op. Fritaget for arveafgift og nu det her. [Den royale familie] udnytter situationen."

Udover 'St George's Chapel' hvor de fire royale medlemmer er stedt til hvile, inkluderer billetten også adgang til statsgemakkerne, 'Queen mary's Doll's House' og adgang til at se vagtskiftet.

'Royal Collection Trust', som står bag billetsalget, er registreret som en velgørenhedsorganisation.