Nikole droppede præstekjolen: Nu tjener hun styrtende på at smide tøjet

Henrik Rothenbücher

87 uger siden

|

18/04/2023
Udland
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Nikole Mitchell forlod sit konservative liv for at arbejde som glamourmodel. Nu tjener hun en formue på de sexede billeder, hun lægger online – og hun føler sig som en helt ny person.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kvinde sagde op fra sit job som præst for at lave frækt indhold til OnlyFans – og nu tilmelder folk fra hendes menighed sig for at se hendes afslørende billeder.

Nikole Mitchell blev opdraget i en religiøs familie og stræbte altid efter at få mand og børn – men det var først senere i livet, at hun indrømmede, at hun havde skjult en hemmelighed.

Moderen fra Californien i USA besluttede at springe ud som "queer".

Hun ønskede også at forlade kirken og forfølge en karriere som en sexet model – så tilbage i 2021 begyndte hun at lægge frække billeder op på OnlyFans.

Sådan så Nikole ofte ud, før hun begyndte at tjene penge på Onlyfans. Foto: Instagram

Nikole tjener nu en formue på abonnementssitet – men bedst af alt er hun glad for, at hun har kastet sin restriktive fortid af sig.

Hun udtaler til det britiske medie Daily Star, at der sandsynligvis er andre som hende derude, der er desperate for at bryde fri fra det strenge religiøse samfund, de er vokset op i.

"Jeg tror faktisk, der er flere som mig derude." fortæller Nikole til mediet og fortsætter:

"Jeg tror, at enhver, der er opvokset i et undertrykkende miljø – og er naturligt meget seksuel – enten vil leve med livslang skyld, få deres lyster ud på usunde måder, eller helt opgive deres tidligere liv for en chance for et nyt og mere autentisk liv." fortæller hun, inden hun fortæller, at folk nok hurtigt kan gætte, hvilken vej hun valgte.

Hun tror, at der er nogle mennesker, hun kendte dengang, der også skjulte deres egne hemmeligheder.

Nikole fortæller også, at der er folk fra hendes menighed og tidligere gymnasieelever, da hun arbejdede som skolelærer, der abonnere på hendes profil og dermed har adgang til hendes frække billeder. 

Selvom hendes liv nu er forvandlet på mange måder, er Nikole glad for, at hun tog beslutningen om at forlade kirken.

Hvis hun var blevet, er det sandsynligt, at hun ville have fortalt sig selv en historie om, hvordan et liv med opofrelse ville have været det rigtige at gøre, og hvor stor en "ære" det ville have været at bære den byrde.

Foto: Instagram

"Det var det, min religion lærte mig," sagde hun.

"At fornægte og ofre mig selv. Det anses for det helligste og lykkeligste, man kunne gøre.

"Så jeg ville have overbevist mig selv om, at jeg var lykkelig, selvom jeg fantaserede om at leve et andet liv."

"Jeg fortryder det ikke et sekund. Min eneste beklagelse er, at jeg ikke gjorde det tidligere." slutter hun til mediet.