Nattens udvikling: Russisk generalmajor dræbt

Mathias Madsen

145 uger siden

|

08/03/2022
Udland
Foto: Twitter / @DI_Ukraine
Foto: Twitter / @DI_Ukraine
I nat har ukrainerne angiveligt dræbt en højtstående russisk generalmajor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hver dag og næsten time for time udvikler krigen i Ukraine sig, og der er derfor altid nyt, når man vågner. 

I dag, d. 8. marts, er ingen undtagelse, og i nat har faktisk budt på flere betydningsfulde begivenheder.

Først og fremmest har det ukrainske Forsvarsministerie meldt ud på Twitter, at de ukrainske styrker i nat har dræbt den højtstående russiske generalmajor, Vitalij Gerasimov.

Det skete angiveligt under kampe ved den ukrainske storby Kharkiv. Det skriver TV2. Det er dog ikke bekræftet af Rusland.

Derudover er der også gode nyheder i forhold til at se slutningen på krigen. 

I løbet af natten har Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, nemlig bekræftet, at han og den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, skal mødes - formentlig i den tyrkiske by Antalya - på torsdag for at drøfte muligheder for krigens afslutning. 

Ligeledes har Kuleba meldt ud, at der arbejdes på at opstille et møde eller en samtale mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines ditto, Volodymyr Zelenskij. 

Rusland har desuden meldt ud, at de klokken 8:00 dansk tid vil indstille beskydningen af byerne Kyiv, Kharkiv, Mariupol, Tjernigov og Sumy for at oprette humanitære korridorer dertil.

Det skriver Ruslands Forsvarsministerie.