Dronning Elizabeth II er færdig på Buckingham Palace

Mathias Madsen

145 uger siden

|

08/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den engelske dronning vil ikke længere være at finde i den britiske monarks officielle residens i London; Buckingham Palace.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Faktisk mener man faktisk ikke, at dronningen har overnattet på Buckingham Palace siden marts 2020, ligesom hun brugte det meste af nedlukningsperioderne på Windsor slottet sammen med prins Phillip, indtil hans død i april 2021. 

Det skriver det britiske medie Unilad.

Dronning Elizabeth er dronning og statsoverhovedet først og fremmest for Storbritannien, men også for mange andre lande som Canada, Australien og New Zealand.

Hun har været regent siden 6. februar 1952 og har altså siden da haft officiel bolig på Buckingham Palace i det centrale London, men nu er det altså slut. 

Dronningen har nemlig angiveligt meldt ud, at hendes officielle bolig fremover bliver Windsor slottet, da hun vil bruge "arbejde hjemmefra" princippet og derfor også afholde officielle møder på Windsor slottet. 

'Flytningen' skyldes blandt andet, at Windsor slottet er tættere på to af dronningens fire børn, og det siges desuden, at dronningen og prins Philip "genopdagede glæden fra deres tidlige år sammen," mens de boede på Windsor slottet under coronapandemien. 

Én anden årsag til flytningen er formentlig, at Buckingham Palace er under renovering, hvilket først forventes at være færdigt i 2027. 

"Windsor er det sted, som hun elsker. Hun har minder med prins Philip der, hun har ponyer der og familie i nærheden. Det giver god mening," har den royale skribent, Hugo Vickers, ifølge Daily Mail udtalt om flytningen, som altså betyder, at Buckingham Palaces næste beboere bliver prins Charles og Camilla, når de overtager tronen efter Dronning Elizabeths død. 

Christopher Warwick, som har skrevet biografier af de royale i Storbritannien, har tidligere ifølge The Independent ligeledes udtalt, at Windsor "var et sted, som var virkelig meget et hjem for dronningen og hendes søster i meget lang tid [...]."

Den 95-årige dronning fortsætter på trods af flytningen som regent.