Mindst 12 dræbt i storbrand i New York: ‘Den værste tragedie i et kvart århundrede’

Marie Vang

364 uger siden

|

29/12/2017
Udland
Voldsom brand i New York. 12 personer meldes dræbt.
Voldsom brand i New York. 12 personer meldes dræbt.
Natten til fredag dansk tid udbrød brand i et lejlighedskompleks i bydelen Bronx i New York.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mindst 12 personer har mistet livet. Yderligere fire personer er i kritisk tilstand.

Blandt de omkomne er en baby på omkring et år.

Det skriver Washington Post. 

Lejlighedskomplekset ligger på Prospect Avenue tæt ved Fordham universitetet og Bronx zoologiske have.

New Yorks borgmester, Bill de Blasio, kalder brandulykken for den værste tragedie i mindst et kvart århundrede. Det skriver han på sin Twitter-profil:

Borgmesteren takker desuden brandfolk for en heltemodig indsats.

Brandkommisæren, Daniel Nigro, betegner branden som historisk i sin størrelse, da den har kostet så mange menneskeliv.

Brandvæsenet modtog det første opkald klokken 18.51 amerikansk tid. 170 brandfolk deltog i kampen mod flammerne.

Brandkommisæren har her delt billeder fra nattens tragedie på sin Twitter-profil:

De minus 10 grader i New Yorks gader gjorde det vanskeligt for brandvæsenet at slukke ilden, da vandet fra brandslangerne frøs til is.

Pånær terrorangrebet den 11. september på World Trade Center er nattens brand den værste i byens historie siden 1990, hvor 87 mennesker mistede livet under en brand på en natklub.

Årsagen til branden er fortsat ukendt, men myndighederne er allerede nu igang med at foretage tekniske undersøgelser.

Læs også: Voldsom ulykke i dansk shoppingcenter: Seksårig dreng styrtet mange meter ned