Michale blev slugt af en hval og spyttet ud igen: Én ting var endnu mere skræmmende

Henrik Rothenbücher

70 uger siden

|

20/08/2023
Udland
OBS: Arkivfoto / Foto: Shutterstock
OBS: Arkivfoto / Foto: Shutterstock
Det er de færreste, der kan sige, at de har været inde i maven på en hval, men det er alligevel ikke det vildeste, som Michale har oplevet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det lyder som en scene fra Pinocchio, men den er god nok; Michale Packard blev slugt af en hval og kom levende ud igen. 

Selvom han ikke tændte et bål for at blive nyst ud, ligesom Pinocchio og Gepetto gjorde, så "fløj" Michael også ud af munden på det enorme dyr. 

Det skriver Ladbible

Den bizarre hændelse fandt ifølge mediet sted d. 11. juni 2021, da Packard var taget ud for at dykke. 

De to første dyk gik ifølge ham selv glidende, men tredje gang var bestemt ikke lykkens gang, da tredje dyk resulterede i, at han "blev slået" af en usædvanlig voldsom kraft.

"[...] jeg blev bare slået. [...] og pludselig blev det hele sort," har Packard selv forklaret om hændelsen og uddybet: "[...] vand løb [...] omkring mig [...], og jeg kunne mærke trykket på hele min krop."

Den uheldige dykker har forklaret, at han tænkte "hvad fanden," da det gik op for ham, at han var inde i en hval, og at han stadig var i live. 

Derefter tænkte han over, at "det var det," ligesom han tænkte på sin kone og sine børn, som han var sikker på, at han aldrig ville få at se igen. 

Skæbnen ville dog, at hvalen svømmede op til overfladen, svingede med sit hoved og nærmest spyttede Packard ud af sin mund og op i luften, hvorefter han landede i vandet igen. 

Her lå han ifølge sit eget udsagn og flød rundt, fordi hans tørdragt var blevet fyldt med luft og derfor holdte ham flydende. 

"[...] jeg kiggede bare op på himlen. Jeg er fucked, det ved jeg, men jeg tænkte, at jeg ville overleve," har han udtalt, og det gjorde han. 

På mirakuløs vis formåede Packard at overleve at blive slugt af en hval og blive spyttet ud igen, men ifølge ham, er det ikke engang det mest skræmmende, som han har oplevet. 

Den ualmindelig uheldige (og heldige) mand har nemlig også overlevet at styrte ned med et fly i junglen. 

"Det, der hjemsøger mig mere, er mit flystyrt," har han således udtalt og uddybet: "Jeg sad i junglen i tre dage [...] [med en] punkteret lunge og fire brækkede ribben, 180 rifter i mit hoved [og] sprungne akillessener."

Meget kan man sige om Packard, men hans forsikringsselskab må efterhånden have svært ved at tro på hans historier.