Måtte ikke ride på grund af sin vægt: Nu er debatten gået amok

Henrik Rothenbücher

70 uger siden

|

19/08/2023
Viralt
Foto: TikTok / Instagram / Unilad
Foto: TikTok / Instagram / Unilad
En overvægtig influencer er blandt andet blevet kaldt en "fed kælling," efter hun brokkede sig over, at hun blev nægtet at ride på en hest, fordi hun vejer 110 kilo.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

26-årige Remi Bader arbejder som influencer på sociale medier som TikTok og Instagram og her bruger hun især sin tid på at tale om overvægt og fordomme om emnet, da hun selv vejer 110 kilo. 

Forleden blev hun derfor rasende, da en gård ved navn 'Deep Hollow Ranch' nægtede at lade hende ride på en hest på grund af hendes vægt.

Det kan man ifølge Unilad læse i et opslag på Instagram. 

Hun delte desuden en video på TikTok, hvor hun kritiserede gården for at diskriminere hende på grund af hendes vægt. 

"Shoutout til Deep Hollow Ranch i Montauk for at få mig til at forlade [stedet], fordi jeg vejer 240 [red. pund]," stod der blandt andet i videoen.

Foto: TikTok

Siden har en ansat på gården delt sin egen video som svar på Baders video, og her kan man blandt andet høre ham kalde hende en "fed kælling."

"Når du ikke er en fed kælling, kan du ride ved Deep Hollow Ranch," kan man således høre den ansatte sige i videoen, som siden er blevet fjernet fra videoappen. 

Undskylder mange gange

Den 26-årige influencer var på gården i forbindelse med et arrangement, som rockstjernen Jon Bon Jovis vinmærke, Hampton Water, havde arrangeret, og rockstjernens søn, som også arbejder i virksomheden, har siden hændelsen givet Bader en officiel undskyldning, ligesom virksomheden har meldt ud, at deres samarbejde med gården er ophørt som konsekvens af hændelsen. 

Siden har også gården givet Bader en undskyldning. 

Undskyldningen var dog ikke for, at hun ikke måtte ridde på grund af sin vægt, men derimod for den ansattes video, hvor Bader bliver kaldt en "fed kælling."

På Facebook har gården således skrevet: "Vi er blevet opmærksomme på, at en TikTok-video om gården blev delt, og at en teenage-ansat delte et svar, som på ingen måde repræsenterer [...] ejerne af gården. Vi vil gerne undskylde til alle, som er blevet krænket, og vi tillader ikke [...] noget i den ansattes video."

Gården har ikke svaret på, hvorfor Baders vægt var et problem, men på deres hjemmeside står der, at man ikke bør veje mere end 15 procent af hestens vægt, hvis man vil ridde på den.