Mand var stadig i live, da han blev placeret i ligpose og sendt til lighuset: Hans øjne var åbne, og blodet var friskt

Mathias Madsen

115 uger siden

|

06/10/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I Australien har sygeplejersker og læger begået en fejl af den HELT grumme kaliber.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Danmark er det som udgangspunkt kun læger, der kan erklære død, ligesom der er strenge krav for ligsyn, udskrivelse af dødsattest og lignende. 

Dette skyldes, at man ikke vil risikere at erklære en levende person død, blot fordi vedkommende ser død ud. 

Lignende regler har man i de fleste lande i verden, men i Australien skete der alligevel formentlig en fejl af den helt grumme kaliber forleden. 

Det skriver Ladbible

Her blev en mand nemlig placeret i en ligpose og sendt til lighuset, selvom han formentlig stadig var i live. 

Årsagen er, at en læge havde erklæret den 55-årige mand død, men af ukendte årsager ikke havde lavet en dødsattest i den forbindelse. 

Derfor blev en anden læge senere bedt om at bekræfte dødsfaldet, da mandens organer skulle fjernes og bruges til transplantation, og her gjorde denne læge en chokerende opdagelse. 

Han lagde nemlig mærke til, at mandens øjne var åbne, at hans arme var placeret anderledes, end da 'afdøde' blev lagt i ligposen, og at der var frisk blod på hans krop, hvilket ikke burde være muligt, hvis manden rent faktisk var død, da han blev placeret i ligposen. 

"Jeg tror på, at det friske blod fra et nyt sår, armpositionerne og øjnene var i uoverenstemmelse med en person, som var post-mortem [red. død] ved ankomst til lighuset," har lægen således blandt andet skrevet i sin indberetning til retsmedicineren.

Manden blev oprindeligt erklæret død d. 5. september, men lægen, som gjorde den grumme opdagelse, ændrede på grund af sine iagttagelser dødsdatoen til d. 6. september. 

Ifølge lægens indberetning forsøgte han at kræve sagen undersøgt, hvilket han fik af vide af hospitalets ledelse, ville blive gjort, "hvis det viste sig nødvendigt."

Ifølge en journalist fra mediet, som først kom i besiddelse af indberetningen, er indberetningen bevis på, at 'afdøde' umuligt kunne have været død, da han blev placeret i ligposen. 

"Lægen har noteret, at han observerede [...] 'frisk blod', hvilket er meget frisk blod fra et sår på patientens arm," har journalisten forklaret og uddybet:

"Armpositionerne var ikke korrekte [...], og øjnene var åbne. Lægen var udmærket klar over, at de sidste ritualer var udført, og at øjnene dermed var blevet lukket."