Mand havde kænguru som kæledyr: Nu har den dræbt ham

Mathias Nielsen

118 uger siden

|

13/09/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En kænguru blev pludselig meget aggressiv over for sin ejer, som nu er død.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er formentlig de færreste, som kan prale med at have en kænguru gående derhjemme - og da især som kæledyr. Men i Australien er kænguruen ganske udbredt - den er ligefrem et kendt symbol på Australien for mange turister.

Selvom Kænguruen opfattes som et sjovt dyr, der hopper rundt med sine unger i pungen, så er de ikke helt ufarlige. Det har en 77-årig mand netop erfaret.

Han er nemlig død, efter at en kænguru angreb ham - og efterfølgende ligefrem forhindrede ambulancepersonale i at hjælpe manden efter angrebet.

Paramedicinerne måtte ligefrem tilkalde assistance fra politiet, da kænguruen simpelthen var for aggressiv til at de kunne komme i nærheden af manden.

Det menes, at den nu afdøde mand faktisk var ganske bekendt for kænguruen, for det var nemlig hans kæledyr.

Da politiet ankom, skød de dyret, men det var desværre for sent at redde den 77-årige mands liv. Hændelsen fandt sted omkring klokken 17 søndag i Redmond, nær den vestlige australske by Albany. Det skriver The Sydney Morning Herald.

Det var her, at manden blev angrebet af kænguruen:

Foto: Google Maps

Et familiemedlem havde fundet manden med alvorlige kvæstelser fra angrebet, der var sket tidligere på dagen, siger en talsmand for politiet. 

"Kænguruen udgjorde en vedvarende trussel mod beredskabspersonale, og de tilstedeværende betjente var derfor forpligtet til at aflive kænguruen med skydevåben," sagde talsmanden.

Regionen er hjemsted for den vestlige grå kænguru, som kan blive omkring 97 til 223 centimeter høj og veje op til 70 kilo.