Mand gik amok på fly: Så fandt stewardessen et mærkværdigt 'våben' frem

Mathias Madsen

148 uger siden

|

16/02/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En amerikansk mand er blevet anholdt, efter han angiveligt forsøgte at åbne døren ind til cockpittet på et rutefly.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag d. 13. februar fandt en voldsom hændelse sted på et rutefly fra American Airlines, da en 50-årig bekymret mand gik amok med en flaske og blandt andet angiveligt forsøgte at åbne døren ind til flyets cockpit. 

Hændelsen endte angiveligt med, at en stewardesse måtte uskadeliggøre manden med to slag med en kaffekande, og flyet måtte nødlande i staten Kansas.

Det skriver det britiske medie Unilad

Flyet var lettet fra en lufthavn i staten Los Angeles på USA's vestkyst og skulle have landet i landets hovedstad, Washington DC, men flyet nåde aldrig så langt. 

Undervejs måtte piloten nemlig vende flyet og nødlande i en lufthavn i Kansas, hvor en passager blev ført bort af politiet, hvilket kan ses på en video, som en passager i flyet optog og delte på det sociale medie Twitter. 

"Manden blødte, da politiet i den her video tager ham med væk fra flyet efter landing i Kansas," står der blandt andet i opslaget med videoen. 

Ifølge en erklæring fra FBI er der tale om en 50-årig muligt sindsforstyrret mand, som opførte sig normalt og roligt til at starte med, men efter kort tid fortalte personalet, at "folk forsøgte at skade ham" og hans familie, "og [at] de fulgte efter ham ind i flyet." Det skriver CNN.

Manden udtalte blandt andet, at de mennesker, som forsøgte at skade ham, sad ved siden af ham, og herfra eskalerede situationen. 

Manden anklagede for eksempel personalet for at lyve og sagde, at "de ikke fløj, og at stewardesserne løj for ham." Herefter tog han angiveligt en flaske og "plastik bestik," som han holdte, som om det var en dolk. 

Herefter har han angiveligt "taget en lille champagneflaske [...] og forsøgt at smadre den mod vognen."

Den 50-årige mand, som er 190 centimeter høj og vejer 109 kilo, forsøgte så angiveligt at åbne døren til cockpittet, og både personale og passagerer forsøgte derfor at overmande ham, hvilket resulterede i, at en stewardesse angiveligt slog ham to gange i hovedet med en kaffekande.

Ifølge vidner var der en politibetjent til stede blandt passagererne, og han trak angiveligt manden væk fra døren, mens en anden passager slog den 50-årige mand. 

Det lykkedes de ombordværende at uskadeliggøre manden, og flyet nødlandede herefter i Kansas City Lufthavn i Kansas, hvor politiet anholdte manden, da flyet var landet. 

Han blev behandlet for små skader og er nu varetægtsfængslet og venter på at komme for en dommer. 

Siden hændelsen har flyselskabet meldt ud, at der ikke blev serveret alkohol på flyet, og ifølge The Independent har de desuden udtalt: 

"Vi er taknemmelige for vores kabinepersonale, som er dedikerede til vores kunders sikkerhed og komfort, og som håndterede omstændighederne med gode evner og professionalisme."

Ifølge en udtalelse fra FBI efterforskes sagen fortsat.