Mand gav sin nyre til sin ven: Så modtog han en regning på 85.000 kroner

Mathias Busekist

148 uger siden

|

16/02/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand har modtaget en stor regning efter at have doneret sin nyre til sin fætter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I juni sidste år opdagede Elliot Malin, at han var egnet til at donere en nyre til sin ven Kline.

De to skulle derefter til samtaler med flere læger samt have foretaget screeninger, mens man ligeledes skulle snakke med diverse forsikringsselskaber som forberedelse til operationen.

I forbindelse med arbejdet forud for operationen sagde Malin, at "det var overraskende, hvor mange forhindringer, der skulle klares, før man kunne komme videre".

På trods af dette fik Malin én ting forsikret - han ville ikke komme til at skulle betale nogen af udgifterne i forbindelse med operationen, som blev anslået til at koste 160.000 dollars, svarende til omkring 1 million kroner.

Det skriver ProPublica.

Malin sagde, at "hospitalet var fantastisk til at gøre det hele så nemt som muligt", og at hans tid på hospitalet i juli var ret gnidningsløs.

Malin og Kline ville gå vores små ture rundt på hospitalet efter operationen og sagde, at "det var meget rart at have muligheden for at kunne sådan noget, fordi man ellers ofte er alene - især nu med covid-19".

Det fortsatte dog ikke med at være så nemt.

I august modtog Malin sin første regning, mens han forberedte sig på at begynde på jurastudiet.

Der var tale om en mindre regning på omkring 120 kroner for blodprøverne, der var blevet taget før operationen.

Dette havde han dog fået at vide, ville blive dækket.

Malin fik derefter at vide, at hans gamle forsikringsplan blev faktureret omkring 6.000 kroner for laboratoriearbejde, som igen skulle være dækket.

Efter nogle frustrerende telefonopkald og e-mails kom det endvidere frem, at hospitalet havde faktureret hans forsikringsselskab dobbelt.

Efter endnu flere frustrerende telefonopkald og e-mails gik hospitalet heldigvis med til at refundere de 6.000 kroner til Malins forsikringsselskab.

I slutningen af september modtog Malin så regningen på omkring 85.000 kroner.

Han fortalte det til hospitalet og antog blot, at Klines forsikring ville dække den - han glemte alt om det, indtil han modtog en ny meddelelse i december.

I december modtog Malin en rykker på det fulde beløb.

I brevet stod der blandt andet, at "hans konto nu anses for at være forfalden", og at inkasso ville komme ind i billedet, hvis ikke regningen blev betalt.

Regningen kom fra et firma ved navn NorthStar Anesthesia, som han ringede til for at klage.

"Jeg fortalte, hvad regningen var for, at det var en nyredonation, men at jeg ikke er den ansvarlige part," sagde han.

Malin fik til sidst at vide, at "NorthStars CFO havde taget sig af regningen".