Lindas dyre gave skulle 'bare' sendes med PostNord - men pludselig fik hun beskeden, der fik hende til at stivne

Emil Martesen

7 uger siden

|

31/10/2024
Udland
Foto: YouTube / OBS: Genrefoto
Foto: YouTube / OBS: Genrefoto
Pludselig fik hun beskeden, der fik hende til at stivne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Genbrugskulturen har for alvor bidt sig fast hos mange danskere, der nyder muligheden for at spare penge ved at købe brugt frem fra nyt.

Gult og Gratis, DBA og Facebook Marketplace er blot nogle af de platforme, der faciliterer sådanne handler.

Der er dog en stor tillid forbundet med handlerne, og det kan nogle gange betyde, at tingene ikke helt forløber, som parterne ønsker.

Det måtte Linda Torkelsen fra Tvedestrand i Norge sande, da hun ville overraske sin 13-årige søn med en brugt PlayStation 5, for den forventningsfulde gavejagt blev hurtigt til en frustrerende proces.

Det skriver TV 2 Norge.

Efter at have fundet konsollen på Finn.no, den norske pendant til DBA, og benyttet sig af platformens 'Tryg betaling'-betalingsløsning, der holder pengene tilbage indtil modtagelse, sendte sælgeren pakken afsted via Postnord.

Pakken blev registreret som leveret hos Lindas lokale Meny, men herefter forsvandt den sporløst:

“Jeg føler mig bedraget, vred og frygtelig frustreret", fortæller Linda Torkelsen til mediet.

Trods gentagne forsøg på at få opklaret, hvad der var sket, modtog familien efter nogen tid besked om, at pakken var gået tabt.

Pakkeselskaberne Postnord og Helthjem, der også var involveret i transporten, bekræftede, at pakken var bortkommet, men kunne kun tilbyde en erstatning på 2.665 norske kroner – godt halvdelen af det oprindelige beløb, Linda havde betalt.

Ifølge Postnord var en fejl i pakkevægtregistreringen årsagen til den reducerede kompensation.

For Linda og hendes mand Andreas har hændelsen efterladt en følelse af svigt og mistillid. De havde sat deres lid til Finn.nos betalingsgaranti, men oplevede, at sikkerhedsnettet ikke dækkede tilstrækkeligt, da problemerne først opstod.

Nu står de med et tab på 2665 norske kroner, mens de ingen PlayStation har fundet til deres søn.