Leg mellem far og søn resulterede i farens død

Henrik Rothenbücher

210 uger siden

|

10/12/2020
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
En 48-årige far mistede på tragisk vis livet, da han legede en leg med sin søn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der kan umuligt være noget mere tragisk end at se sin egen far gå bort, særligt hvis man selv har været årsagen til det.

Det har den 19-årige teenager, Ewan Callender desværre været udsat for, da han sammen med sin far legede en forholdsvis uskyldig leg, som de ofte plejer.

Legen kaldte de for ‘Game of slaps’ og den handlede om, at de slog hinanden. Det skete ikke på en voldelig facon, men kærligt, uden at det dog var helt blide slag.

Da 48-årige Malcolm Callender og hans 19-årige søn Ewan havde set fodbold på en pub, begyndte de på deres leg på vej hjem. Ifølge The Sun viser overvågningsvideo, at de to fjollede og at faren slog sin søn. Det var der dog intet unormalt i.

“Far slog mig omkring ansigtet på vej ud af baren, fordi vi fjollede. Det er bare normalt. Der var intet aggressivt over det”. lyder det fra Ewan ifølge mediet, der fortsætter:

”Vi startede med at gå mod stationen, vi må have været midt i en samtale, så sagde far: ”okay, du kan få et gratis slag,” lød det.

Så gik det galt

Den 19-årige var klar med den samme, da han aldrig vinder i de lege, og han gjorde sig derfor klar.

Ifølge The Sun har vidner beskrevet, at de så 19-årige Ewan, der knyttede sin næve og efterfølgende slog sin far.

Desværre skete der det, at den 48-årige far faldt på yderst uheldig vis og slog sit hoved på vejen.

Sønnen kunne godt se, at den var helt gal, og han skyndte sig hen til sin far, hvor han råbte, at han skulle vågne op og at han elskede ham.

Faren blev hastet på hospitalet, men han døde den efterfølgende morgen på grund af slaget til hovedet, da han ramte vejen.

19-årige Ewan Callender blev først anholdt og sigtet i forbindelse med farens død, men 18 måneder efter droppede de sagen. De mente, at der netop var tale om en leg, der blev afsluttet på tragisk vis.