Læge udtaler, at 9 ud af 10 indlagte på intensiv ikke er vaccineret

Mathias Madsen

156 uger siden

|

22/12/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge en læge fra et hospital i London er 9 ud af 10 af de indlagte på intensivafdelingerne ikke vaccineret mod Covid-19, og mange af dem bønfalder lægerne om at give dem vaccinen, mens de er indlagt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Coronapandemien har efterhånden hærget i to år, og det verdensomspændende antal af dødsfald relateret til virusset har for længst nået mere end 5 millioner. Herhjemme er der  ifølge Sundhedsstyrelsen registreret 3144 dødsfald siden pandemien startede. 

Heldigvis begyndte udrulningen af vaccinerne tidligere i år, og flere eksperter melder ud, at det er det bedste våben vi har mod virusset.

Der er dog stadig nogen, som vælger ikke at blive vaccineret, og det kan få fatale konsekvenser ifølge flere eksperter. Herhjemme er det for eksempel under 80% af befolkningen, som har færdiggjort andet stik af vaccinen, og kun 36,84% af os har fået deres tredje boosterstik, som er nødvendig for at opretholde og forstærke forsvaret mod Covid-19. 

Professor Rupert Pearse, som er læge på et hospital i London, forklarer ifølge The Sun, at de uvaccinerede patienter dominerer på intensivafdelingerne. Ifølge ham er det helt op til 90% af de indlagte intensivpatienter, der ikke er vaccineret mod det smitsomme virus.

Det er især mange unge, som vælger ikke at tage imod vaccinen, da de tror, at virusset ikke er farlig for dem. Professor Pearse kan dog fortælle, at det også er unge i 20'erne og 30'erne, som ender på intensivafdelingerne, hvor de bønfalder lægerne om at få vaccinen alligevel.

"Størstedelen af os er vaccinerede, så man vil altid se nogle enkelte patienter med Covid, selvom de har fået vaccinen," udtaler professor Pearse. Han slår dog fast, at det ikke betyder, at vaccinen ikke virker:

"[...] det vi ser er, at risikoen for at blive syg og blive indlagt, og efterfølgende komme på intensiv, er meget højere for uvaccinerede personer. Næsten alle vores uvaccinerede patienter, som er raske nok til at tale, siger, at de har være nervøse for at få vaccinen eller ikke vidste, hvem de skulle tro på. Det mest almindelige de siger er: "Er det muligt at få vaccinen nu?"," uddyber Professoren. 

Professor Pearse opfordrer derfor kraftigt til, at alle bliver vaccineret, når de får mulighed for det og forsikrer, at vaccinen er sikker og virker.

Vaccinationsklinikkerne i Storbritannien arbejder lige nu på højtryk og vaccinerer op imod 1 millioner mennesker om dagen. Også herhjemme opfordrer myndighederne på det kraftigste til, at alle som ikke er vaccineret bliver det, og at alle som bliver tilbudt tredje stik tager imod det. 

Behovet for vaccinationer er så højt, blandt andet fordi, det er en kamp mod tiden i forhold til at nå at vaccinere så mange som muligt med tredje stik, inden omikronvarianten kommer ud af kontrol. 

Grundet det høje behov for vaccinationspersonale, samtidig med at der er stort pres på sygehusene, så er mange regioner begyndt at bruge ufaglærte vaccinatører, som blot får et hurtigt kursus, inden de går i gang med at stikke i borgerne.