Kvinde tog hjem til date: Hvad hun fandt på badeværelset, afslørede hans hemmelighed

Nicolai Busekist

128 uger siden

|

08/06/2022
Udland
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En kvinde tog hjem til sin date, men blev mødt af et chokerende syn på badeværelset.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en video, som hun har delt på det sociale medie TikTok, forklarer en kvinde ved navn Haley, at hun havde skrevet frem og tilbage med en fyr på Tinder i et stykke tid.

I denne forbindelse havde hun naturligvis stillet ham en lang række spørgsmål. Blandt andet havde hun spurgt, om han havde børn, om han var gift mv. Her havde svaret, at han var skilt.

Hun fortæller også, at manden hævdede, at han boede alene, men at han ikke var meget for at tage hende med hjem. Pludselig skriver han en aften, at han er fri, og om hun lyst til at komme hjem til ham.

Det sagde Haley ja til, og de endte med at gå hele vejen. Hun fortrød dog straks sin beslutning, da hun efterfølgende gik ud på mandens badeværelse, skriver Mirror.

"Jeg havde skrevet sammen med en fyr på Tinder i omtrent to uger. Jeg havde stillet alle spørgsmålene, herunder 'Har du børn?' og alt det der. Han svarede, at han ikke har børn, og at han er skilt og bor alene," siger hun i videoen.

"Hver gang jeg forsøgte at ses med ham, sagde han: 'Det kan jeg ikke i øjeblikket'. Men pludselig får jeg en besked fra, hvori han skriver, at han er fri og spørger, om jeg vil komme over til ham."

"Jeg tog derover, og alt gik godt. Vi sidder i stuen og snakker bare, og så flytter tingene sig til soveværelset."

Haley, der har delt videoen på TikTok under brugernavnet @inkedhaley, fortæller, at hun sagde, at hun skulle bruge badeværelset, og at hun oprindeligt blev forvirret over hans reaktion, eftersom han tøvede, inden han sagde ja.

Og da Haley gik ud på badeværelset, gik det op for hende, hvad der var galt. På badeværelset blev hun mødt af både hårprodukter, make-up og en lyserød tandbørste. Alt dette indikerede klart og tydeligt, at der bor en kvinde i huset sammen med ham.

"Jeg gik ud på badeværelset, og mens jeg kigger rundt, ser jeg et håndklæde, der dækker en ting. Det var en hylde. Jeg kiggede over, og der var to tandbørster i tandbørsteholderen - den ene var lyserød," siger hun.

"Og jeg fandt hårprodukter og sådan noget. Han er skaldet, så han har ikke brug for de ting," fortsætter hun.

Haley siger, at hun valget at konfrontere sin date, der indrømmede, at han faktisk var gift, selvom han havde fortalt hende, at han var skilt.

"Da jeg så kom ud, sagde: 'Hej. Jeg har et spørgsmål til dig: Er du i et forhold?'. Og han sagde: ''Ja, undskyld. Jeg skulle have fortalt dig det. Jeg er gift'," afslører hun.

"Jeg sagde: 'Laver du sjov med mig?'. Jeg var så vred, for jeg er slet ikke den type."

Siden hun delte sin første video, har Haley kontaktet mandens kone. Hun filmede sig selv, da hun tog tilbage til huset for at tale med hende og fortælle hende, hvad der var sket.

Haley valgte ikke at vise den anden kvinde i sin video. Man kunne dog høre kvinden stille spørgsmål om, hvad der skete, før hun indrømmede, at hun 'ikke har det godt'.

"Jeg er så ked af det. Jeg hader at være den person, der fortæller dig dette, men så mange har sagt, at jeg skulle fortælle dig det, og jeg ville have det dårligt med at fortsætte det, og at du ikke ved det," siger Haley i videoen.