Kvinde blev træt af at barbere sig: Nu er hun stolt af sit store skæg

Henrik Rothenbücher

121 uger siden

|

27/08/2022
Udland
Foto: Tiktok
Foto: Tiktok
Kvinden stoppede med at fjerne sit skæg og lod det gro, så hun nu har et stort skæg. I en video, hun har delt på nettet, fortæller hun, at skægvæksten skyldes et hormonproblem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kvinde har besluttet at stoppe med at barbere sig. I stedet viser hun nu stolt sit store skæg frem, efter at have lært at acceptere sin ansigtsbehåring.

Den 36-årige kvinde, der går under navnet 'Peekaboo Pumpkin' på TikTok, har i en video på det sociale medie forklaret, at hun har polycystisk ovariesyndrom (PCOS).

Tilstanden, der er forårsaget af hormonelle problemer, betyder, at kvinden har skægvækst omkring hagen.

Men efter at have fjernet det i flere år, lærte kvinden med tiden at acceptere og tilmed elske skægvækste på hagen. Derfor besluttede hun sig for at lade det gro ud til et stort skæg.

"Hårfjerning med laser virkede ikke. Det tog mig flere at nå til et punkt, hvor min ansigtsbehåring ikke generede mig," lyder det fra kvinden.

I en video, som hun delte i oktober sidste år, endte Peekaboo Pumpkin med at gå viralt. I videoen viser hun, hvordan hun 'klippede sit skæg af'.

Men i stedet for at bruge en barbermaskine til at fjerne skægget helt, gjorde hun brug af en lille saks til at klippe og trimme skægget til.

Foto: TikTok

Efter med tiden at have lært at elske sit skæg, begyndte kvinden at tage sig mere af det. Hun begyndte tilmed at glatte det med glattejern eller flette det, for at give det et anderledes look.

I et andet klip viser hun, hvordan hun kan dele sit skæg ind i sektioner, hvorefter hun fører glattejernet igennem det. Det får naturligvis hendes skæg til at fremstå langt og pænt.

Op til flere seere har sendt rosende ord i retning af kvinden. Hun får blandt andet ros for at være selvsikker og hvile i sig selv.

Foto: TikTok

"At lade skægget gro med PCOS er noget, du virkelig ikke kan kontrollere. Du er så selvsikker, og jeg er stolt af, at du er det," lyder det fra en seer.

"Jeg ville ønske, jeg kunne gro så meget. Jeg har bare pletter på min hals og hage," lyder det fra en seer, der også har PCOS, mens en tredje skriver: "Fair play, pige. Din selvtillid er fantastisk."

Kvinden har også afsløret, at hun sommetider bruger en særlig skægolie i sit skæg, da det dermed bevarer sin 'skinnende' tekstur, hvilket får det til at 'se bedre ud'.