Kvinde blev inviteret til jobsamtale: Fik et chok, da hun så, hvem der stod for den

Nicolai Busekist

8 uger siden

|

05/12/2024
Udland
Foto: TikTok
En ung kvinde fik sig lidt af et chok, da hun fandt ud af, hvem der skulle stå for hendes jobsamtale.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En jobsøgende kvinde har åbnet op om en akavet jobsamtale, hvor hun indså, hvem der skulle stå for  samtalen. Hun fandt ud af, det var en mand, hun tidligere havde 'ghostet'.

Kvinden, hvis navn er Rylie Jouett, fortalte om den 'akavede' situation i en viral TikTok-video, der har fået millioner af visninger.

"Karma er den ondeste kælling, jeg nogensinde har mødt. For seks år siden, da jeg var 19 år, ghostede jeg den sødeste fyr, der havde de bedste intentioner for mig - og nu er han den person, der skal interviewe mig til et job, jeg desperat har brug for i morgen," skrev hun hen over sin video.

Rylie delte ifølge mediet Indy100 senere to opfølgende videoer, hvor hun svarede på spørgsmål fra nysgerrige seere, der havde set den første video fra hende.

I den første opdatering forklarede hun, at den omtalte mand genkendte hende. Desuden kom han selv ind på, at det var akavet for dem begge.

"'Åh, det er virkelig akavet. Jeg ved ikke, om vi kan ansætte dig på en anden lokation, da det kunne skabe en interessekonflikt'," sagde han angiveligt til hende ifølge Rylie.

Rylie blev forvirret over bemærkningen og forklarede, at de kun havde 'kysset én gang for seks år siden på en date'. Hun kaldte situationen 'mærkelig', da de begge har fået nye partnere siden dengang.

Alligevel mødte hun op til jobsamtalen. Flere TikTok-brugere kritiserede hende for at dele historien og mente, det kunne ødelægge hendes chance for at få jobbet.

"Venner, det er et job som barista. Tror I virkelig, jeg går op i det? For 9 dollars i timen plus drikkepenge? Altså, vær realistisk. Det er ikke, som om, at jeg skal arbejde for f***ing Elon Musk," lød svaret fra Rylie til de mange seere.

Det, der bekymrer mig, er, at denne mand er en skorpion, så jeg ved bare, at han bærer nag," tilføjede hun dog om fyren, der skulle stå for hendes jobsamtale.

Senere afslørede hun, at hun rent faktisk endte med at få et tilbud om at tage jobbet. Til trods for dette, så besluttede hun sig for at takke nej, da hun fik et andet jobtilbud.

"Han tilbød mig faktisk stillingen efter vores jobsamtale. Jeg endte dog med at takke nej, fordi jeg fik et højere betalt job et andet sted," fortalte hun til New York Post.