Konspirationsteoretiker anklager Biden for at skabe dødbringende tornadoer med 'vejr-våben'

Mathias Madsen

153 uger siden

|

16/12/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En amerikansk podcastvært har anklaget USA's 46. præsident for at stå bag sidste uges ødelæggende tornadoer i USA med et såkaldt 'vejr-våben'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I sidste weekend blev det sydøstlige USA ramt af adskillige volsomme tornadoer, som efterlod død og ødelæggelse på deres vej. Tornadoerne tordnede gennem staterne Kentucky, Missouri, Arkansas, Tennessee og Illinois med en ødelæggende kræfter, som efterlod mange huse ødelagte og store områder uden strøm.

Dødstallene stiger stadig, men mindst 74 mennesker er på tragisk vis omkommet bare i Kentucky, og yderligere mindst 12 mennesker har mistet livet i de andre stater, det skriver Unilad. Flere hundrede er stadig savnede, og man frygter, at der dukker lig op under murbrokkerne.

USA's præsident Joe Biden besøgte i går, onsdag, de hårdest ramte områder for selv at få syn for sagen.

Mandag, d. 13. december, udtalte direktøren for Penn State University's Earth System Science Center, Michael Mann: "Vi har for vane at kalde disse ting for naturkatastrofer, men det her var ikke en naturkatastrofe. Det var en katastrofe, som blev forværret af menneskeskabte klimaændringer."

USA er det land i verden, som oftest rammes af tornadoer, og landet bliver således hvert år udsat for cirka 1200 mere eller mindre voldsomme tornadoer. Forskningen bag tornadoer er rimelig klar, og der er egentlig ikke den store tvivl om, hvorfor tornadoer opstår, og hvorfor de opstår, der hvor de gør. 

I de tornadohærgede midt- og sydøstlige stater i USA brydes den kolde vind fra nord med den tørre vind fra vest og sydens varme. Det skaber perfekte betingelser for skabelsen af en tornado, og det er kort sagt derfor, at det primært er de samme stater i USA, som det går værst udover. Hvis man vil vide mere om tornadoer, kan det læses her

Selvom man umiddelbart skulle tro, at der ikke burde være den store diskussion om hvorfor, tornadoerne i weekenden opstod, så har podcastværten, Alex Jones, mandag udtalt til sine lyttere, at den amerikanske stat havde bygget 'vejr-våben' i 1950'erne, som de eventuekt har sat i brug nu: 

"Jeg kan afspille et time langt oplæg af John Brennan, da han var direktør for CIA, som indrømmer at 'Oh, andre regeringer kan ikke lide, hvad vi laver, det kan skabe vejr problemer'. Vejr-våben som blev lavet i halvtredserne. De tror bare, at du er dum, og de vil ikke have, at du ved, at de gør alt det her," udtalte han blandt andet.

Alex Jones til en demonstration mod coronarestriktioner / Foto: Shutterstock

Jones sammenkobler de såkaldte 'vejr-våben' direkte med weekendens tornadoer: "Så spørgsmålet er, brugte de vejr-våben til at skabe tornadoerne? Det er et reelt spørgsmål at stille," uddybede han.

Jones anklagede desuden Biden for at have beordret og igangsat strømsvigtet, som ramte Texas tidligere i år i februar.