Vinderne af Paradise Hotel sæson 18 er fundet

Mathias Madsen

157 uger siden

|

16/12/2021
TV
Foto: YouTube/Paradise Hotel
Foto: YouTube/Paradise Hotel
I går blev det afgjort ved en intens afstemning, hvilket par som skulle være vinderne af Paradise Hotel 2021.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går blev anden sidste afsnit af dette års Paradise Hotel sendt på Tv3 og Viaplay. De tilbageværende deltagere har alle kæmpet sig igennem diverse udfordringer, fælder og tømmermænd i kampen mod de 17 andre deltagere om den halve million, som er hovedpræmien i programmet.

Finaleparene bestod af David og Sille, som begge har været på hotellet siden første dag (Sille var lige ude for en kort bemærkning men kom tilbage igen) og Lassa og Camilla, hvoraf Camilla har været på hotellet siden den aller første dag, hvor hun allerede var tæt på at ryge ud.

Trofaste seere af programmet har nok i noget tid kunne fornemme, at i hvert fald David var et sikkert bud på en finalist, og det kom nok heller ikke som et chok for særlig mange, at han gik med til at blive fredet med Sille for at danne årets første finalepar. 

De to har været en stor del af spillet lige fra starten og har begge fyldt meget i programmet. Det var derfor også et presset par i form af Camilla og Lasse, man kunne se, da David og Sille havde fået tre stemmer mod deres ene efter kort tid. 

Som bekendt består juryen, som skal afgøre spillet, af syv tidligere deltagere, og Sille og David manglede derfor kun én stemme mere. 

Til manges store overraskelse valgte Jonas at stemme på Camilla og Lasse, hvilket tydeligt gav dem fornyet håb. Det var nu Stines tur til at stemme, og hun kunne dermed afgøre det hele. 

Hun startede med at gå mod Camilla og Lasse, men viste sig fra sit sjove hjørne og vendte hurtigt om og gik hen til David og Sille, som dermed er vinderne af dette års Paradise Hotel.

Foto: YouTube/Paradise Hotel

Om det tidligere kærestepar begge kommer til at tage mere end sejren med hjem, kan man se i aften, når den endelige ceremoni skal afholdes, og de to skal ud i den ultimative tillidstest om 500.000 kroner. 

De to blev kærester, efter de kom hjem fra Mexico, og flyttede sammen i en lejlighed i Aarhuhs d. 1/12. De meldte dog ud kort tid efter, få dage inden finaleafsnittet blev sendt, at de var gået hver til sit, men stadig "var gode venner". 

Sæsonen som afsluttes i aften er ikke årets første sæson af Paradise Hotel, selvom der normalt kun udgives én sæson pr. år. Grunden til dette er blandt andet omstændighederne omkring corona, som gør, at produktionen synes, at det var nemmere og mere praktisk at optage og udgive to sæsoner i 2021. 

I sidste sæson var det Nikolaj og Anne-Sofie som vandt programmet, og Anne-Sofie valgte at smide kuglen i troskabstesten og tage hjem med 200.000 kroner, mens Nikolaj blev efterladt med ingenting. Som noget helt nyt, fik hun lov at dele pengene med en af jurymedlemmerne og finalisten fra det andet finalepar, Lea, kunne derfor tage hjem med 300.000 kroner.