I 2016 blev Italien ramt af et stort jordskælv, som målte 6,2 på richterskalaen. I forbindelse med jordskælvet mistede adskillige mennesker livet, mange blev hjemløse og udover mennesker forsvandt der også mange kæledyr under naturkatastrofen.
Én som mistede sit kæledyr var den ældre dame Dora, som boede midt i epicenteret for jordskælvet. Doras hus led voldsomme skader under jordskælvet, og hun blev hjemløs ligesom cirka 4000 andre mennesker. I forbindelse med ødelæggelserne forsvandt hendes elskede kat, Mimmo, desværre også. Det skriver Sosialnytt.
Til trods for at Dora ledte adskillige timer efter Mimmo, fandt hun hverken katten eller dens lig, og hun måtte gå ud fra, at den var død og forsvundet under murbrokkerne.
Dora mistede aldrig håbet og håbede inderligt, at hun ville få sin elskede lille kat at se igen en dag, men som dage blev til uger, uger til måneder, og måneder blev til år, så begyndte håbet at blive mindre og mindre.
Tidligere i år skete der dog noget der mest af alt minder om et mirakel, da en af Doras venner lagde et opslag op på Facebook. Opslaget indeholdt et billede af Dora og Mimmo, som ud af det blå var vendt hjem til sin elskede ejer.
I opslaget skrev vennen: "I en tid med så megen frygt og angst giver jeg dig her et øjeblik bestående af ren kærlighed."
I opslaget var der også en rørende video med det vidunderlige gensyn, som efterhånden har næsten 100.000 visninger. Videoen kan ses nedenfor: