Her er dyrlægens råd til hundeejere inden nytår

Emil Martesen

51 uger siden

|

31/12/2023
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Coronapandemien og diverse nedlukninger har gjort at endnu flere end normalt har erhvervet sig et nyt kæledyr i løbet af året. Med kæledyr følger et stort ansvar og især op til jul er der meget, man skal holde øje med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Under coronapandemien har mange mennesker valgt at spæde nedlukningens kedelige dagligdag op med et nyt familiemedlem i form af et kæledyr.

Og det vil sige, at kæledyret efterhånden er et par år gammel, men ikke desto mindre ændrer det ikke på, at når nytårsaften står for døren, så er dit kæledyr med stor sandsynlighed bange.

Et kæledyr som er et populært valg er hunden, og en norsk dyrlæge har derfor offentliggjort sine bedste råd til nye hundeejere i forbindelse med jul og nytår.

"Forberedelserne til nytårsaften er særligt relevante i år, hvor der er kommet mange hvalpe og nye hundeejere til under pandemien", udtaler dyrlæge ved Evidensia Tromsø Dyrecenter, Marit Vader, ifølge Sosialnytt.

Hun påpeger at der er mange ting, som man skal være opmærksomme på omkring nytår, især hvis man ikke har fejret højtiden som hundeejer før.

"Det er med hvalpe og unghunde, som det er med unge mennesker - de er uregerlige og vil gerne overskride grænser. Det kan være en udfordring for uerfarne ejere, som ikke er vant til alt det, som hunden kan finde på", udtaler hun blandt andet. 

Hun opfordrer i samme ombæring også til, at man forbereder sin hund på fyrværkeriet nytårsaften. Mange hunde er nemlig ekstremt bange for de høje brag og store lysglimt. Her anbefaler hun, at man begynder at tilvænne hunden høje lyde i god tid, og lærer den, at det ikke er farligt:

"Nytårsaften er et tilbagevendende problem, da hundene er bange for støjen og det kraftige lys, der følger af fyrværkeri. Her kan der være klogt for hundeejere at vænne hunden til lydene. Ideelt set skal man begynde med det senest en måned før nytårsaften," forklarer dyrlægen.