Kat går ind i naboens hus - kommer hjem med et brev i halsbåndet

Henrik Rothenbücher

157 uger siden

|

19/12/2021
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Katten Nala kan godt lide at gå på opdagelse. En nat blev hun væk fra huset. Ejerne var ikke bekymrede, for det var helt normalt. Men da hun kom tilbage om morgenen, havde hun et brev med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Som så mange andre katte, kan Nala godt lide at rende på eventyr om natten. Hvad hun laver, ved ejerne ikke. Og så alligevel…

Efter en nats opdagelsesrejse kom hun nemlig en morgen hjem med et brev, der sad fast i hendes halsbånd.

Brevet var fra en nabo, som jævnligt havde fået besøg af den nysgerrige kat

Privatfoto

I brevet stod der:

"Jeg ved ikke, hvem denne kat tilhører, men hun kommer på besøg med nogle ugers mellemrum. Hun miaver udenfor vores bagdør, indtil vi lukker hende ind. Hun smyger sig omkring vores ben, går ind i huset, som var det hendes eget, og venter ved køleskabet, indtil min mand giver hende spegepølse. Hun kan ikke lide almindelig kattemad særlig meget! Vi ser frem til hendes besøg. Vi mistede vores 21 år gamle kat i år."

Privatfoto

Billedet af brevet er blevet delt af kæresten til Nalas ejer.

Det blev delt på Reddit i december og er nu gået viralt igen. Mange brugere på det sociale medie deler deres egne historier om kæledyr, der gerne trænger sig på hos naboen.

"Min hund gør, indtil naboen giver ham mad. Katten observerede det, og nu miaver han indtil de også giver ham mad," lyder det fra en bruger.