"Jeg er så taknemlig for et opslag, der minder om dette, som jeg så for tre dage siden. Opslaget har formodentligt reddet min søns liv eller i det mindste reddet ham fra et liv, der ville have været meget anderledes end det, han elsker lige nu. Han er ikke engang to år gammel endnu!"
Sådan skrev moderen og facebookbrugeren Karen McGregor om en hændelse, der formodentligt reddede hendes søns liv.
Karen havde set et opslag på facebook, som fik en klokke til at ringe, da hun kort tid efter så en plet på sin søns hud. Pletten mindede meget om det mærke, hun havde set på billedet af en lille pige, der havde fået diagnosticeret borrelia.
I kølvandet på en stigende opmærksomhed og debat om sygdommen, er opslaget nu gået viralt igen.Karen McGregor kørte sin søn til lægen så hurtigt som muligt, da hun kom i tanke om opslaget fra nogle dage tidligere.
Prikkerne begyndte at sprede sig på hendes søns arme, ansigt og ben, og lægen var helt sikker i sin sag, selvom han aldrig havde set det på en så ung patient før; han havde borrelia og kom derfor på en Antibiotika-kur med det samme.
Sønnen blev indlagt på hospitalet, hvor et hold eksperter holdt øje med ham og eventuelle bivirkninger.Hold øje med disse symptomer
Hududslættet omkring bidstedet har det med at sprede sig til andre dele af kroppen – endda til organer, som fx hjernen, hvis ikke det bliver behandlet. Symptomerne på, at det har spredt sig viser sig typisk som hovedpine, træthed, muskelsmerter og ømhed, nakke/rygstivhed, udslæt på huden, og udstrålende smerter eller muskellammelser i fx ansigtet.
Symptomerne kan selvsagt være svært for et lille barn at udtrykke, men det kan også være svært for os voksne at lægge mærke til dem, hvis ikke vi kender faresignalerne og sygdommens udviklingsforløb, mener Karen McGregor, der derfor kommer med følgende forslag:
Husk billederne af hendes søn og tag et billede med din telefon, hvis du ser noget, der minder om det her udslæt på dig selv eller en i din familie.
Du får måske brug for at vise det til en læge hen ad vejen:
Foto: Privat
Karen var glad for at have gjort det samme. Da sønnen fik antibiotika, blev udslettet nemlig mindre og ændrede sig.
Derfor var det en hjælp for lægerne, at de kunne se billedet af sønnens hud før og efter medicinen.
