Kæmpe chok: Storbritannien vil overtage herredømmet over øgruppe på den anden side af Jorden

Mathias Madsen

138 uger siden

|

02/05/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Flere skandaler har ført til, at Storbritannien nu har planer om at overtage herredømmet over en caribisk øgruppe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Storbritannien har længe holdt et vågent øje med deres oversøiske territorium, De Britiske Jomfruøer, som ellers har været et autonomt territorium siden 1967.

Siden da har øen - selvom den hører under den britiske krone - kun været påvirket af Storbritannien, når det kommer til forsvars- og udenrigspolitik, men det skal nu være slut.

Storbritannien har nemlig i flere år haft mistanke om, at alt ikke var, som det skal være på øerne, som ligger i Caribien. 

Derfor blev der i 2021 igangsat en undersøgelseskommission, som blev anført af dommer Sir Gary Hickinbottom, og som nu har anbefalet, at øgruppen får sin forfatning suspenderet og dets valgte regering opløst og altså reelt skal styres fra London. 

Anbefalingen sker, fordi kommissionen opdagede, at regeringen på øen blandt andet har brugt millioner af dollar af statslige midler på private projekter. 

Samtidig falder kommissionens undersøgelse sammen med, at øens premiereminister Andrew Fahie for få dage siden blev anholdt i Miami i USA på grund af mistanke om kokainsmugling og hvidvaskning. 

Han mødte i fredags op i en føderal domstol, hvor han blev anklaget for at have medvirket til kokainsmugling og sammensværgelser om hvidvaskning af penge. 

Anklagen kom kun få timer efter, at kommissionen kom med deres anbefaling om at suspendere øgruppens forfatning, og udover Fahie blev blandt andre også den administrerende direktør for havnemyndigheden på øerne og hendes søn anholdt i operationen i USA. 

Den britiske udenrigsminister Liz Truss har udtalt, at rapporten fra kommissionen viser "klart, at der er behov for væsentlige lovgivningsmæssige og forfatningsmæssige ændringer for at genoprette de standarder for regeringsførelse, som befolkningen på De Britiske Jomfruøer har ret til."

Det forventes derfor ifølge BT, at generalguvernør John Rankin nu skal overtage ansvaret for øernes indenrigspolitik og budgetter.

Operationen i USA har ikke direkte noget med rapporten fra kommissionen at gøre, men det hjælper helt sikkert ikke på sagen. 

De Britiske Jomfruøer ligger i Caribien øst for Puerto Rico og er et britisk oversøisk territorium, som fik selvstændig kolonistatus i 1960. 

Øgruppen består af hovedøerne Tortola, Virgin Gorda, Anegade og Jost Van Dyke samt 50 stort set ubeboede småøer, som har et samlet areal på 153 kvadrakilometer og et indbyggertal på cirka 28.000.