Jubel i det engelske kongehus: Meghan og Harry venter barn

Nils Würtzenfeld

323 uger siden

|

15/10/2018
Udland
Foto: CHRIS JACKSON/Scanpix
Foto: CHRIS JACKSON/Scanpix
Det er netop blevet offentliggjort, at prins Harry og Meghan venter deres første barn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I maj i år fulgte hele verden med, da Englands prins Harry blev gift med den amerikanske skuespillerinde Meghan Markle ved et sandt eventyrbryllup.

Siden brylluppet har der været spekuleret meget I, hvornår parret mon skulle være forældre, ligesom vedholdende rygter på det seneste har fastholdt, at 37-årige Meghan Markle - der nu har fået titlen hertuginde af Sussex - er gravid.

Nu kan prins Harry og Meghan så selv bekræfte rygterne. Parret venter nemlig en lille prins eller prinsesse, der ventes at komme til verden i foråret 2019.

Det meddeler det royale par via Kensington Palace på Twitter, hvor man skriver:

- Deres kongelige højheder, hertug og hertuginde af Sussex, er meget lykkelige for at kunne annoncere, at hertuginde af Sussex ventes at nedkomme i foråret 2019.

I et efterfølgende tweet skriver man:

- Deres kongelige højheder er taknemmelige for al den støtte, de har modtaget fra folk over hele verden, siden deres bryllup i maj, og de er glade for at kunne dele denne glædelige nyhed med offentligheden', skriver Kensington Palace på Twitter.

Netop nu er parret på et 16 dage langt visit til Australien, Fiji, Tonga og New Zealand, og her har rygterne om en graviditet i den grad taget til, og nu har parret altså valgt at stoppe alle spekulationerne ved at offenliggøre den lykkelige nyhed.