Joanne bliver hånet på internettet: Er det verdens mest tudegrimme juletræ?

Nicolai H

5 uger siden

|

11/11/2024
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Folk ved ikke om de skal klappe, eller kradse deres øjne ud, når de ser juletræet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange er juletiden synonym med familiehygge, varme gløggkopper og pyntede træer.

Men for Joanne Rayworth fra Fleetwood, England har hendes juletræ skabt mere end bare julestemning – det har tændt en sand meningsstorm på de sociale medier, der giver læserne risalamandelen galt i halsen.

Da hun postede sit festligt dekorerede træ på Facebook, tog det ikke længe, før kritiske kommentarer haglede ned over det farverige træ, som adskilte sig fra den klassiske røde og grønne julepalet.

Joannes juletræ, som hun har brugt seks timer på at dekorere og cirka £150 på pynt til, blev hurtigt et debatemne blandt julefanatikere og traditionalister.

Træet, der er pyntet i lyse nuancer som sølv, lyseblå, pink og lilla, blev beskrevet som alt fra “ikke juleagtigt” til “det værste træ nogensinde”.

“Nogle kommentarer gjorde mig virkelig vred,” fortæller Joanne til Mirror. “At beskrive det som tarveligt og billigt er simpelthen forkert.”

Der var dog også kommentarer, der anerkendte hendes kreativitet. En bruger skrev: “Dejlige farver, men det repræsenterer ikke julen i mine øjne. Jeg er mere til det traditionelle.” En anden, der var mere begejstret, kaldte hendes træ “smukt” og bemærkede: “Du har uden tvivl det bedste juletræ!”

På trods af de blandede reaktioner tager Joanne kritikken med et smil.

“Jeg elsker julen og hyggen, der følger med,” siger hun, og tilføjer, at vinterens mørke bliver lidt lettere med julepynten omkring hende. Hun griner af dem, der siger, at hendes træ ligner noget fra påsken, og spøger med, at hun måske bare lader det stå til næste år.

Joanne tilbringer julen hos sin søn, men hun har ingen planer om at lade de negative kommentarer ødelægge hendes julestemning.

Hvad syntes du Joannes juletræ?

Foto: Facebook