Intens eftersøgning sat i gang: 11-årig dreng forsvundet på lejrskoletur

Kamille Isaksen

25 uger siden

|

31/05/2024
Udland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Torsdag aften modtog politiet en anmeldelse om en forsvundet 11-årig dreng fra en lejrskole.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man tænker tilbage på lejrskoleture med skolen, så er det ofte hyggelige minder, som man associerer med det.  

Netop dette var også udgangspunktet for denne klasse, indtil en 11-årig dreng pludselig forsvandt under en lejrskoletur i Norge. Denne hændelse har sat gang i en intens eftersøgning med deltagelse af politi og redningsmandskab, som fortsætter deres arbejde i håb om at finde drengen.

Det oplyser det norske politi. 

Torsdag aften omkring klokken 17:50 modtog norsk politi en anmeldelse om en forsvundet 11-årig dreng fra en lejrskole i Stabbursdalen, Porsanger. Drengen var gået ud i elven for at hente en fodbold, da han blev taget af den stærke strøm. Vidner, der var tilknyttet drengens klasse, så ham blive revet med og slog straks alarm.

Fredag morgen klokken 05:00 meddelte Finnmarks politi i en pressemeddelelse, at eftersøgningen går ind i en ny fase, hvor de nu søger efter en formodet omkommet. Eftersøgningen er blevet indskrænket, men der planlægges fortsat at bruge nyt mandskab og ressourcer i løbet af dagen. 

Politiet i Finnmark oplyser, at man nu søger med to redningshelikoptere og brandvæsenets både, som foretager overfladesøgninger på floden.

Politiet har gjort et fund

Fredag morgen gjorde politiet et fund, som muligvis har forbindelse til den forsvundne dreng. En fodbold blev fundet i elven, og denne bliver nu undersøgt nærmere for at fastslå, om den kan knyttes til hændelsen. 

Siden anmeldelsen har både politi og redningsmandskab arbejdet intensivt for at finde drengen. To redningshelikoptere har været i luften, og brandvæsenet har haft både ude på floden for at søge efter drengen på overfladen. Eftersøgningen har dog endnu ikke ledt til et gennembrud.