Medierne har snakket med ham: Her er prinsesse Isabellas første

Nicolai H

3 timer siden

|

07/04/2025
Kendte
Foto: Steen Evald/Kongehuset ©
Foto: Steen Evald/Kongehuset ©
Aarhus Kommune har snakket med en ganske særlig ung mand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Blæk på fingrene, præcision i hånden og en helt særlig anledning foran sig.

Det var, hvad der ventede kalligrafen Simon Aalbæk, da han med sin håndskrevne hilsen fik lov at åbne prinsesse Isabellas gæstebog i Aarhus.

Anledningen? Den royale fødselar fylder snart 18 år, og kommunen har valgt at fejre det med stil – og smukt sirlige bogstaver.

Simon Aalbæk, der til daglig arbejder med kalligrafi fra sin base i Odense, satte sig i toget mod Smilets By med kufferten fuld af blæk, penne og andet kalligrafisk grej. Han fik til opgave at skrive den første og mest iøjnefaldende hilsen i gæstebogen, som siden skal fyldes af danskerne selv.

Det blev filmet og delt af Aarhus Kommune.

Men Simon er langt fra den sidste, der får lov at sende ord afsted til prinsessen. Fra fredag den 4. april til og med torsdag den 10. april kan alle interesserede møde op på Aarhus Rådhus og selv sætte deres præg i gæstebogen. Et lille "tillykke", en sjov anekdote eller måske et royalt digt – alt er velkomment.

Og for dem, der håber på mere end blæk og papir, er der mere godt i vente. Fredag den 11. april mellem kl. 13.30 og 14.00 vil prinsesse Isabella og resten af kronprinsfamilien være til stede på Rådhuspladsen. Her bliver der mulighed for at vinke, synge fødselsdagssang og måske endda fange et royalt smil med på vejen.

Aarhus er altså klar til fødselsdag – med pen, papir og prinsesselook på højeste niveau.