Ignorerede lægens råd om abort: Teddy blev født med tarmene uden på kroppen

Mathias Madsen

153 uger siden

|

12/01/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Holly Hodgson ignorerede sin læges råd om abort, hvilket resulterede i, at hun fødte en lille dreng, som havde tarmene på ydersiden af kroppen, men et halvt år efter, ser han helt anderledes ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Advarsel: Artiklen indeholder voldsomme billeder

Australske Holly Hodgson havde ikke haft sin fantastiske søn, Teddy, i dag, hvis hun havde lyttet til sin læge tilbage i 2016, da hun var gravid.

Graviditeten var den første af sin slags for Holly, og da hun var til et lægetjek i 12. uge, blev hun derfor chokeret og ked af det, da det blev opdaget, at lille Teddy havde gastroschisis, som er en meget sjælden lidelse, som gør, at barnet fødes med organer - ofte tarmene - på ydersiden af kroppen. 

Ifølge Sundhed.dk overlever mere end 90% af de børn, som fødes med gastroschisis, og Holly har således også fortalt, at hun i første omgang blev beroliget med, at barnet nok skulle overleve, men det var hendes egen læge ikke enig i. 

"Radiologen sagde, at det nok skulle gå, men da jeg tog ind for at se min egen læge, sagde han, at jeg skulle abortere, fordi han kun havde set tre andre tilfælde, som alle sammen endte med abort," udtalte Holly således til Kidspot

Heldigvis fulgte Holly ikke lægens råd blindt, og hun satte sig i stedet for at undersøge den sjældne sygdom - som kun rammer 1 ud af 5000 - grundigt. "Heldigvis lavede jeg en masse research over weekenden og sagde, at jeg ville have en andens mening," forklarede Holly. 

Som resultat valgte hun at fortsætte graviditeten, da den anden læge ikke mente, at abort var nødvendigt, og nu har hun en sund og rask baby, som klarede strabadserne ved fødslen, til trods for at han blev født med tarmene på ydersiden af kroppen.

Foto: Privat

Holly valgte i 2017 at fortælle sin historie og dele billeder af sin søde søn, fordi hun ville advare andre kvinder, som måske stod i lignende situationer. 

Dengang fortalte hun, at Teddy blev født for tidligt d. 14. december 2016, hvor han kun vejede 1,9 kilo, hvilket dog var meget normalt for børn med gastrochisis. 

Den første time efter Teddys fødsels blev hans tarme viklet ind i film, så de sad tæt til kroppen, og de efterfølgende 13 dage blev tarmene placeret i en speciel pose, indtil maven havde vokset sig stor nok til, at lægerne kunne operere den lille dreng og sætte alle hans organer på plads igen.

Foto: Privat

I alt den tid havde Holly ikke mulighed for at holde sin nyfødte søn, og hun fortalte derfor, at den største julegave hun har fået, var d. 26. december 2016, da hun for første gang, fik lov at holde sin nyfødte søn.

Foto: Privat

"Det var næsten skræmmende, fordi han var så lille - det var som at holde en lille dukke," udtalte hun dengang til Kidspot. 

Efter otte uger blev Teddy udskrevet, og den nybagte mor kunne tage hjem med en sund og rask dreng, som kun har vokset sig stærkere siden.

Teddy cirka et halvt år efter fødslen / Foto: Privat

Cirka et halvt år efter fødslen sendte Holly en e-mail til den læge, som havde anbefalet en abort, hvori ovenstående billede var. Han svar var: "Tillykke - Jeg er glad for, at alt gik godt."