Sygeplejerske kommer ud fra nattevagt og opdager bule i bilen: Sedlen i forruden efterlader hende målløs

Henrik Rothenbücher

153 uger siden

|

12/01/2022
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
Det er god stil at efterlade en seddel i forruden, hvis man er kommet til at skramme en andens bil. Hannah havde dog ikke helt forventet ordlyden af denne besked.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En sygeplejerske fik sig noget af en ubehøvlet hilsen, da hun kom ud på hospitalets parkeringsplads efter en lang og udmattende nattevagt.

Hannah Sheath fra Christchurch i New Zealand var på vej ud til sin bil, da hun opdagede en seddel i forruden. En bilist havde lavet en bule i bilen, men undskyldningen var mildt sagt halvhjertet. Det skriver Daily Mail.

(Artiklen fortsætter under billedet)

"Beklager, jeg kørte ind i indkørslen til St. John for at lave en uvending, da jeg ramte din bil. Jeg har kun efterladt en besked, fordi nogen så, at jeg kørte ind i bilen. Det er en lortebil alligevel, så du vil ikke lægge mærke til bulen. Du bør også gøre din bil ren. Måske hvis du ikke havde parkeret på den gule stribe, havde jeg ikke ramt din bil," skriver bilisten og slutter med et “Undskyld” og en smiley.

Hannah Sheath fandt en lille bule på højreside bag på bilen. Men hun var faktisk mere træt af bilistens uforskammethed end af bulen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

"Hvad er pointen? De kunne bare have sagt undskyld og jeg håber, du får en god dag," mener sygeplejersken.

Som et plaster på såret tilbød en lokal mekainer at reparere bilen uden nogen beregning.