Hundeadoption stak helt af: Kvinde fik afslag og gjorde noget helt vanvittigt

Mathias Busekist

12 uger siden

|

27/08/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hun har aldrig oplevet noget lignende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hundeadoption foregår som regel meget stille og roligt.

Det er bare ikke altid.

For Tampa Police Department kan nu afsløre, at de var nødt til at rykke ud, da et skænderi nær havde udviklet sig til et skyderi.

Rags to Riches Animal Rescue Group havde mødtes med en kvinde, som helt var faldet for deres 2-årige mops ved navn Bluey.

Ifølge FOX13 var de kun kommet i gang med første skridt - et såkaldt "meet and greet" - som er til for at se, om ejeren og hunden passer godt sammen. Da de indså, at det ikke var tilfældet, måtte de give kvinden afslag.

Og dét tog hun ikke så pænt.

"Hun satte pistolen mod mit baghoved, fik mig til at sidde ned, og så flyttede hun den til min tinding," udtaler Dominique Amerosa fra Riches Animal Rescue Group.

Dominique var nødt til at forklare kvinden, at Bluey - der sidder i kørestol - har brug for særlig pleje, og da hun i forvejen har flere hunde, ville det ikke være den bedste løsning for mopsen.

Da hun hørte det, nægtede hun at aflevere hunden tilbage og gav i stedet Amerosas mor en albue i hovedet.

"Så begyndte jeg at råbe og skrige i håb om, at nogen ville komme ud, og min dejlige nabo kom ud og så, hvad der skete, og løb ind i sit hus for at ringe 112," siger Amerosa.

Og da slog det helt klik for kvinden, som løb hen til sin bil for at hente det, der viste sig at være en pistol.

"Og i løbet af tre til fire sekunder havde jeg pistolen mod mit baghoved, mod min tinding. Og inden hun gik, skubbede hun den væk fra min pande."

Ifølge Amerosa forlod kvinden da stedet, men politiet fandt hurtigt frem til hende.

På nuværende tidspunkt er hun ikke sigtet. Efterforskningen er stadig i gang.